Den 12. marts 2004 døde Preben Torp Jacobsen efter nogen tids sygdom. Min glæde over at have kendt ham i efterhånden mange år vil jeg udtrykke med denne fortælling, som beskriver en række hændelser, hvor Preben direkte eller uden at vide det har haft indflydelse på begivenhederne.
Livet er turbulent for mange af os, og det har det også været for Preben, men han har hele tiden stået som et fyrtårn, man kunne tage pejling efter, som en vidende mand hvor man kunne hente råd og vejledning, om fiskeri selvfølgelig, men vigtigere er det, at hans livserfaring har kunnet hjælpe vi lidt yngre, når vi har haft det svært eller været rådvilde.
Jeg har sat pris på hans råd, og pris på de spark jeg også har fået, når han syntes, jeg skulle et eller andet. Utallige gange har han omtalt mig, som tegneren fra Børkop, der er holdt op med at tegne. Du fik ’sparket’ mig i gang igen, omend det var med nervøsitet og realistisk selvopfattelse, at jeg gjorde det, når jeg tænkte på de mange professionelle tegninger, akvareller og malerier, der prydede dine vægge. Det kan jeg ikke leve op til, jeg forsøger det heller ikke, men mine små tegninger kan forhåbentligt formidle nogle af mine tanker visuelt.
Mine oplevelser med Preben var måske færre og mindre betydningsfulde end så mange andres, men for mig har de været vigtige, og de er en vægtig del af mit liv. Det er baggrunden for, at jeg vil dele dem med andre, og jeg håber at kunne føje nye facetter til din opfattelse af vores fælles ven.
Tak, Preben, for dine oplevelser, indlevelse, viden og erfaring, som du altid berettede om i en fascinerende fortællerkunst. Tak fordi jeg måtte lytte og måtte deltage.
Georg Christensen - 2004/2010