Året begyndte helt normalt med de første ture til åen i marts måned. Efter en tur til Grindsted Å sammen med Århus-drengene medlte jeg mig ind i Grindsted Sportsfiskerforening - igen - det trak for meget med al det dejlige fiskevand ved Ansager Å og Grindsted Å. At vende tilbage til Egelund, hvor Erik og jeg havde fisket så meget, da vi boede på Sjælland, var et kært gensyn, blandet med en konstatering af hvor lidt, det egentligt havde ændret sig, godt nok var der kommet en spang over åen, men det var stadig lige sumpet og svuppet på brinkerne.
Også stykkerne neden for dambruget svarede til mine erindringer, beskedne forandringer, men ellers som det plejede at være. Det skal man naturligvis ikke beklage sig over, da man jo ved, hvor standpladserne er, hvordan svingene forløber, de dybe høller, de flade stræk. Jeg følte mig velkommen tilbage. Det var jeg stod, da min far ringede og fortalte, at min bror havde fået kræft i bugspytkirtlen, og denne dag tog jeg afsked med ham, i mit sind, for det overlever man sjældent. Han gjorde heller ikke.
2004 blev et skelsættende år, idet jeg på en tur til Grindsted Å blev så irriteret på alle de småstallinger, som tog fluen, næsten før den var landet på vandet. Jeg ringede til John og bestilte et saltvandssæt, og det medførte, at jeg efterhånden fiskede mere i saltvand end i ferskvand, og et par år senere faktisk slet ikke kom i mine elskede åer mere. Grindsted foreningens vande er kendt for sine bestyrelsesørreder, som vi altid har kaldt de fangstmodne bækørreder, der blev udsat i åerne. Tilfældigvis fiskede bestyrelsen ganske intensivt efter udsætningerne. Disse store bækørreder stod tit frit fremme i åen, uden at tage notits af blink og fluer, uvante som de var med at kunne søge beskyttelse, og det var umuligt ikke at kaste til dem, som de stod og inviterede.
Efter at have modtaget min saltvandsgrej begyndte en aldrig sluttende indlevelse i kystfiskeriet, og på en eller måde var det som ringen sluttede, eller måske som en naturlig forandring. Jeg startede som kystfisker, blev å-fisker, blev kystfisker igen på Sjælland, blev å-fisker igen i Jylland, og nu igen til kystfisker. Som mænd er flest, optager tingene mig med hud og hår, og jeg kan ikke fuldt ud have hjertet alle steder, så derfor er jeg endt som fluefisker ved kysten, og det bliver jeg ved med - indtil noget andet tager min interesse.