April

Af sted sidst på formiddagen og op til det øverste stykke. Snakkede lidt med en yngre bonde, som havde forpagtet jorden og nu var ved at pløje, da jeg ville sikre mig, at jeg ikke kom til at holde i vejen, men det var nu okay. Det havde regnet, og åen var noget grumset, så det blev med letsynkende line og vådflue.
Ret begivenhedsløst, og det var en lettelsens afbræk at køre ned til fluestykket for at lave mad.
Skiftede til flydelinen og nymferne, men eftermiddagen bød kun på få hug. Dog forekom sporadiske klækninger, og der var et par ringende fisk. En enkelt fejlkroget bækørred blev hjemtaget og leveret til Ida om aftenen. Den havde slugt nymfen, som sad i en gællebuen, og fisken blødte kraftigt, da den blev landet.
Prøvede at gå en del af stykket ved skoven igennem, men der var ingen fisk at mærke. Vandet er alligevel og lavt og klart til, at man kan klare sig med så korte kast endnu. Det kommer først, når grøden er vokset. Tit er det svært at få fisken til at tage nymfe ved modsatte bred, da den hurtigt er drevet væk, modsat eftersommerens aftenfiskeri med tørflue, hvor langt de fleste fisk tages derovre. Der skal gås meget forsigtigt på brinken, når fiskene skal tages ved egen bred, og når kastene er så korte på grund af træerne.

Harrild - 7. april 2004 Egentligt ville jeg have været på arbejde, men jeg kørte direkte hjem og skiftede til fisketøjet. Morgenens mails blev hurtigt læst, og hjemmesiden opdateret, hvorefter der blev afmeldt til Jette på kontoret, og midt på formiddagen var jeg ved fluestykket.
Vejret var bedre end i går, det var varmere, vinden var svagere, og der var myg i luften, så det var nymfegrejet, og denne gang også med tørflueæsker i lommen. Gik helt op og fiskede lidt, men gik mest og nød naturen. Der var væltet en del træer i vinterens løb, og de lå nu op ad skråningerne, høje var de blevet og kun med ringe rodnet nede ved brinken, så en hård vestenstorm har gjort det af med dem.
Efter at have kogt pasta, spist og ryddet væk gik jeg nedstrøms og nåede næsten helt ned til Kaptajnsgården. Der var lidt flere hugvillige fisk, og der var enkelte ringende fisk, men dog et beskedent fiskeri.
Det ville være betydeligt nemmere med en vådflue på en letsynkende line, ingen tvivl om det, men april er jo kendetegnet ved overgangen fra det dybe fiskeri til fiskeri lige under eller på overfladen, det bliver nymfetid, og det er altid en utålmodighedens periode – nu må det snart starte!
Aftenen gik med fluebinding for at supplere op i beholdningen af nymfer og Mickey Finn – der går nogle stykker i blæsten, både i buske og grene, men mest i sivene ved brinken, for de er seje som bare pokker, og fluen bliver let blæst derind. Fik også fat i Jan, så vi kunne aftale, hvornår jeg ville være i Hovborg Hytteby næste morgen.

Påsketræf - 8. april 2004 Skærtorsdag morgen. Hjemmefra ved halv otte-tiden og forbi bageren i Billund. En time senere kører jeg ind i hyttebyen og ved nummer 13 holder flere biler parkeret, bl.a. en Volvo stationcar som Jans. For en sikkerheds skyld ringer jeg til ham på mobilen. Den var god nok, men han lød godt nok søvnig. De havde siddet til henad tre om natten og havde drukket rødbin, meget rødvin, så de var lidt maste, da jeg vækkede dem. Efter morgenkaffen prøvekastede vi Peters nye Sage SLT-stænger, og de kastede bare perfekt, specielt den lille 8 fods klasse 4 var lækker. Midt på formiddagen kørte vi til Hotel Lyngheden for at købe fiskekort til Lars og mig, Jan og Peter er medlemmer af Grindsted.

Vi ville fiske på det øverste stykke af Grindsted å i håb om at se nogle af de store stallinger, men åen var både lav og grumset, en rigtig dårlig kombination. Lars var på vej opstrøms, før vi andre fik rigget til. Peter og jeg gik nedstrøms på højre bred, og det er en herlig å at kigge på, med masser af fine pladser til stallinger, store huller hvor de kan stå i stimer, men der var ingen fisk at se. Der var en sparsom klækning af døgnfluer, Large Dark Olive kom det fra Peter, men ingen fisk ringede.

Et stykke nede prøvede jeg nedstrøms med nymfe, og derefter opstrøms, men det var ringe, et par enkelte nap i nymfen var alt, og fingrene manglede fuldstændigt den lidt sødlige duft af fisk. Jan og Peter sad og snakkede et par sving opstrøms for vejbroen, og vi blev enige om at prøve Ansager å. De ville også gerne af sted, da de ikke havde smurt madpakker i dag, og efter nogen søgen fandt vi den nye brugs i Stenderup, det første, vi fandt, var mindestenen over den gamle. Der var bygget en ny i 1997, så det viser jo, at det er længe siden, at jeg har handlet der.

Parkeringspladsen ved Ansager Å var nærmest et mudderhul, men vi fik da rigget til og fordelt os. Lars endnu en gang opstrøms, jeg nedstrøms på højre bred, og Jan og Peter stod og snakkede lidt om det. Min tur var nu ikke særlig god, for det var nærmest ufremkommeligt gennem bevoksning og dynd, så til sidst vadede jeg over åen og kunne nu færdes ved brinken. Enkelte fisk ringede, og det blev til en rimelig bækørred, som jeg tog med hjem. Derudover var fiskeriet ringe, Jan og Lars havde ikke fået noget, Peter nogle få, så det var ikke noget at skrive hjem.

Vi skiltes ved parkeringspladsen, og jeg kørte hjem. De ville til hytten, hvor Waldemar nu burde ligge og sove.

Holtum å - 9. april 2004
Langfredag morgen. Hjemmefra ved otte-tiden og forbi bageren i Give. En halv times tid senere kørte jeg ind på naturcampingen i Harrild, lavede kaffe og fik basser, medens jeg riggede til.
Derefter opstrøms til Kaptajnsgården og over broen og optil stykkets begyndelse ved hegnet. Fast fisk næsten øjeblikkeligt, men derefter kun spredte hug. Nedstrøms med Mickey Finn, men heller intet resultat. Tilbage over broen, ved det store sving er der lagt masser af sten ud for at skabe en gydebanke, og der er en kraftig strøm hen over banken. Resten af stykket ned var der kun få hug, så det var et elendigt fiskeri, men et herligt vejr.
Kørte op til parkeringspladsen, og til min store overraskelse var den tom. Det er sjældent i påsken at være alene herude. Fik varmet min pasta, og det gav varmen igen. Selv om det var solskin, så var det køligt i vinden, og den kolde vestenvind tog langsomt til i styrke og endte med sidst på eftermiddagen at være en frisk vind.
Efter maden helt opstrøms, men heller ingen fisk. Kørte så op til det øverste stykke, for om ikke andet så at lege med lidt regnbuer, og de var som altid til at få i tale i det store hul mellem træerne, og jeg genudsatte flere fisk. En enkelt større regnbue slap fri på lang line, men jeg ved jo, hvor den er. Resten af stykket jævnt dårligt.

Ansager å - 12. april 2004
Det var fristende at se Grindsted-foreningens vande igen, og for fristende. Via nettet og kassererens kone fik jeg indbetalt kontingentet, så jeg kunne fiske frit i foreningens vande.
En mandag eftermiddag kunne jeg så tage fri fra arbejde og køre til Egelund ved Ansager å, og det lignede næsten sig selv, da jeg parkerede oppe ved det lille sommerhus, plantagen var præget af fældning, og der lå opstablet træ. Vandreturen opstrøms var som at gå tilbage i tiden, her var alt ved det gamle, vanskeligt passable, sumpede strækninger, op på bakken på den anden side af åen og helt op til skellet, hvor stykket slutter.
Det var også nøjagtigt som for år tilbage, en enkelt pæn fisk ringede opstrøms uden for stykket og uden for kastevidde, og nej, jeg gik ikke op til den. Mine skridtstøvler er utætte i sålen, og siden de første skridt i sumpen ved spangen har sokkerne været drivvåde, men man vænner sig jo til det, og hvad søren, man kan jo fiske alligevel.
Nedstrøms med nymfe, nedstrøms med Mickey Finn og tilbage til nymferne, et par bækørreder, nogle få regnbuer, en enkelt ringende fisk – ikke noget særligt, men alligevel et kært gensyn med en strækning, som jeg har gået utroligt meget på for år tilbage, og ingen tvivl om at der står fine fisk i hullerne, og at det kræver lokalkendskab og tålmodighed at finde dem. Forbi spangen og ned til de nederste sving, et par pæne hug med ingen fast fisk. Lige neden for styrtet står der altid nogle regnbuer, og det gjorde der også denne dag, en lidt pænere men ellers småfisk. En større bækørred slog forfanget over i hullet midt på det lige stykke, og det afsluttede dagens fiskeri

Ansager å - 19. april 2004 Ugen efter igen fri mandag eftermiddag – en rigtig god vane, rent faktisk – og til Ansager å ved parkeringspladsen ved Løvlundvej. Ingen fejltagelser denne gang, med det samme over spangen til modsatte bred. Nedstrøms med nymfe, nedstrøms med Mickey Finn og tilbage til nymferne, og over til tørflue, men stadig ingen fisk. Insekter i luften og omsider enkelte ringende fisk.
På den anden var der travlhed med at fælde træer, og der var morsomt at se får, lam og gæs på samme mark. Et par forårskåde lam ville lege med gæssene, men det var en fejltagelse, og de prøver næppe på det igen. Den store gås rejste sig, pustede sig op og baskede med vingerne, og var pludseligt meget større end lammet, som forskrækket skyndsomt forsvandt hen til sin mor.
I det dybe venstresving, hvor der er lagt træer ud til at værne brinken på modsatte side, kom der bølger fra en ringende fisk lige om hjørnet, man kunne se bølgen, men ikke se fisken. Min nye emerger drev over fisken, så godt den kunne styres, når fisken ikke kunne ses, og strømmen trak fluen udad og væk fra fisken. Intet resultat, men fisken ringede uanfægtet videre, så der kunne kastes til den igen, og den stod også på en plads, hvor den kun ville kunne tages på en tørflue med kort drift. Det blev den også, for til sidst tog den fluen, og det blev en længere fight på det tynde forfang, men til sidst kunne jeg nette en fin bækørred over de 40. Skal – skal ikke. Skal. Fisken blev dræbt og renset. Maveindholdet bestod mest af tangelopper, en del nymfer og en del døgnfluer. En fisk i flotte farver og i en god kondition.
Fortsatte lidt nedstrøms, men der var ikke flere ringende fisk. Gik tilbage til bilen for at spise og få lidt varmende kaffe. Selv om vejret var fint, så var det alligevel køligt. Gik et godt stykke opstrøms og fiskede nedad med nymfe, enkelte småfisk, og først nede, hvor træbevoksningen sluttede, var der fisk af god størrelse. Bag den anden grødebusk ringede en fisk konstant, men uden held forsøgte jeg at overliste den. Til sidst var forfangsspidsen ødelagt af vindknuder, og jeg lod den i fred. Udskiftede spidsen og gik nedstrøms, men fra den valgte position blev fisken skræmt og stoppede med at ringe, og det blev afslutningen på en dejlig dag.

Grindsted å - 26. april 2004
Lørdagen stod på havearbejde, og den kraftige blæst umuliggjorde alligevel fiskeriet, søndag også regn og blæst og besøg hos Ida.
Mandag regnede det fortsat, men meteorologerne havde givet en svag chance for opholdsvejr og opklaring om eftermiddagen, så jeg tog chancen og kørte til Grindsted å. Parkerede ved broen på Plagborgvej, i en konstant stille regn blev grejet pakket ud, og jeg gik over på sydsiden for at fiske nedstrøms med nymfe. Der var et par ringende småfisk, stallinger, som villigt tog nymfen, men intet større før under birketræerne. I mine nye, tørre støvler var det en fornøjelse at færdes nede på brinken, mest knælende for at skjule mig, for åen var lavvandet og klar, kun regndråberne gav skjul.
Lige oven for svinget, trykket op ad en busk for at have skjul, kunne jeg lægge nymfen ind under birketræerne, og efter nogle kast kom et kraftigt hug, bækørred, ingen tvivl om det, og det blev hård fight, for jeg kunne ikke komme ned til fisken på grund af de udhængende træer, så fisken skulle op mig gennem den stride strøm, så den havde mange fordele. Den tog nogle kraftige udløb i det dybe vand, men den var tilsyneladende godt kroget, så jeg løb chancen, og fik fumlet kameraet frem, så jeg kunne tage nogle billeder af fighten, særligt gode blev de dog ikke. Til sidst kunne jeg lede fisken ind i nettet, og jeg tog nogle hurtige billeder inden den blev genudsat, en flot fisk, i farver og i kondition, og hjemme kunne jeg måle nettet og konstatere, at den var på den rigtige af de fyrre.
Efterhånden klarede det lidt op, og der kom noget tørfluefiskeri, men ingen særlige fisk, der blev dog noteret nogle steder til senere kontrol. Næsten nede ved stykkets slutning ved grødebroen, eller hvad trækonstruktionen måtte blive brugt til, fightede jeg endnu en fin bækørred, men den slap fri af krogen og forsvandt. Alle gode hug kom inde under egen bred, ikke et eneste ved modsatte bred, her var det kun småfisk, der tog fluen.