November

Snor i Borgmesteren. Torsdag 3. november. Først på eftermiddagen trængte jeg enormt til at koble af, få ilt til hjernen og restituere kroppen, så jeg smuttede ud til Borgmesteren. Der holdt et par biler, men det var ikke lystfiskere, så jeg var ganske alene. Henne ved den første pynt var der efter kort tid et kraftigt hug, og en flot ørred på 55-60 cm sprang flere gange ud af vandet, den var fint kroget, så den kom stille og roligt ind mod mig. Men i fiolinerne var den klogere end mig, og jeg mistede den i gardinerne af "murersnor". Farvel og tak for denne gang. Der kom dog flere hug, og et par undemålere blev genudsat.

Da jeg rullede ind og ville hjemad, var Finn lige kommet og ville have de sidste par timer frem til mørkningen. En herlig dag.

Det er stadig galt. Fredag 4. november. Ville lige et smut til Brejning Hoved sidst på eftermiddagen. Ved skuret stod garnet 60-70 meter fra land og strakte sig en 300 meter hen langs hovedet, skråt udad dog. Det er ham piratfiskeren fra Brejning, der igen har sat sine garn ulovligt. Jeg fik dog fisket hen mod broen. En spinnefisker kom ned og fiskede foran mig, han fik en undermåler, ellers intet, og jeg fik heller ikke noget.

Blæst ved Borgmesteren. Søndag 6. november. Ved 7-tiden blev der hentet bagerbrød og avis til fruen, som slangede sig under dynerne, og ved 8-tiden var jeg på vej til Borgmesteren. Jeg var alene derude, indtil halv 11-tiden, og jeg fiskede støt og roligt det meste af stykket igennem. Der kom nogle hug på den røde Fyggi, men ingen fast fisk. Det tror da pokker, for da jeg undersøgte fluen nøjere, viste det sig, at krogen var knækket ovenfor krogbøjningen, så man ikke kunne se det. Først da jeg ville skifte fluen og havde fat i den, opdagede jeg, at den var knækket. Kropsmaterialet holdt bøjningen med spids på plads.
Der var en kraftig søndenvind, som gjorde det let at kaste langt, men derudover var forholdene perfekte. Der var masser af fødeemner i tangen helt inde under land, og jeg så også et par mindre ørreder i smolt-størrelse helt inde. En enkelt farvet blev genudsat. Jeg mistede uden ved stenhøfden en fisk tæt under land, og da jeg så den springe lige efter, fik den fluen lige i sylten - og bed på igen. Jeg tabte den så igen, men pyt, den var vist i underkanten.
En anden fluefisker, Frank (så vidt jeg husker) fra Erritsø, var kommet, og vi fik en hyggelig sludder. Han havde noget noget lækkert Orvis-grej, som vi snakkede lidt om. Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over kvaliteten af min Sage-stang, som nu kun er i gang på andet år, men alligevel slubrer den i ferrulerne, og korkhåndtaget et trykket deformt, hvor jeg presser med tommelfingeren under kastet. Jeg havde forventet mere af Xi2'eren rent kvalitetsmæssigt. Kastemæssigt er der bestemt ikke noget at sige den på.
Oppe ved bilen mødte jeg endnu to fluefiskere, som var på vej ned.

På dybt vand. Tirsdag 8. november. Kørte til Vognkær Enge for at tage den sidste times tid inden solnedgangen. Det var højvande, så jeg listede ud til pynten og fiskede der. Ikke et hug.

Indvielse ved Fællesstykket. Onsdag 9. november. Stod ved Fællesstykket henad halv fire om eftermiddagen og pakkede den nye Fenwick AV Technica, 9 fod klasse 8 ud. Fiskede et par timer og er overbevist om, at den stang skal jeg nok blive glad for. Jeg kan tydeligt mærke den ekstra vægt i forhold til Sage-sættet, men så må jeg løfte lidt mere jern her i vinter (jeg kunne måske spinnefiske lidt). Havde en enkelt fisk på ud for de to sten, men ellers var der fiskemæssigt ikke noget at juble over. En spinnefisker havde fået en enkelt blankfisk lige over målet, men ingen af de andre (1 spin og 2 flue) havde fået noget.. Vejr, vand og vind var ellers perfekt, så der var ikke mange undskyldninger at hente der.
Hvor er de henne, allesammen? Fredag 11. november. Holdt tidligt fri og var ved Borgmesteren henad halv to. En spinnefisker kom, da jeg riggede til, og han racede ned til stranden for at fiske før broen. Jeg fiskede fra første pynt og udefter. Lidt efter pynten røg en farvet på min Salty Finn, ikke ret stor, men ellers var der stille.
Det var ikke så blæsende som forudsagt, der var stigende vand, dte var klart, og forholdende gode. Henne ved svellen skiftede jeg til en hvid reje, og fik omgående en undermåler, som blev genudsat. To andre hug pegede på det rette fluevalg, men så hørte det op igen.
Ude ved pynten ved stenhøfderne kom to mand i en jolle, og de lå længe og fiskede der. Kastede både indad og udad. Jeg nærmede mig langsomt, havde to gode hug godt 50 meter fra pynten, men ingen fast fisk. De to padlede (!) båden forbi mig ude ved revlen, gik på land og forsvandt hurtigt med båden efter en tissepause.
Resten af eftermiddagen gav ingen fisk, og jeg brugte tiden til at vænne mig til Fenwick-stangen, som kaster fint. Underligt, at der ikke var andre herude. Hvor er de henne?

Kulørt sølvtøj. 16. november. Skal hele ugen arbejde intenst med omlægning af firmaets hjemmeside, og nu trængte jeg til frisk luft i lungerne, så derfor smuttede jeg lige ned til Brejning Hoved efter frokost. Syntes også ligte, at Fenwick'en skulle røres. Der var en høj vandstand, moderat vind, og det så godt ud. Det allerbedste var, at der ikke stod garn rundt om Brejning Hoved. Jeg fiskede fra Hippie-Hansens sten og mod broen. Midt mellem muslingebanken og stenhøfden sad en flot havørred på Salty Finn, men fuldfarvet, og den blev forsigtig afkroget og løsladt, en små 60 cm. Bortset fra nogle få, forsigtige hug var det dagens eneste oplevelse i de par timer, jeg var der.

Piratfiskeren var der igen. Søndag 20. november. Søndag formiddag ville jeg puste ud efter et par hårde dage, og med tankerne på sidste tur til Brejning Hoved kørte jeg derned. Det var en kold, vindstille dag med spredt sol, og jeg parkerede ved Kajs hæk, kiggede ud over vandet, og det så godt ud, men der er altid en slange i paradiset. Da jeg havde rigget til og gik ned ad stien, så lå han der, piratfiskeren fra Brejning, på indersiden af revlen. Hvorfor falder han ikke bare udenbords?
Jeg lagde stangen i bilen og kørte ud til Holtzerhage, hvor jeg fiskede fra pynten og udefter mod Brejning. En følger vendte få meter fra mig, men jeg fik aldrig kontakt med den igen, og det var den eneste fisk, jeg så eller mærkede den dag. Fik snakket med at par kajakroere, som også nød dagen og spurgt dem, om det ikke var ved at være for koldt, men de klarede sig.

Fiskefri fridag. Onsdag 23. november. Holdt en velfortjent fridag, Egentigt skulle det have været Wedellsborg-vejr, men metereologerne havde ikke så meget styr på det, så i stedet for nordøst stod vinden i sydvest, hvilket jeg dog ikke beklagede mig over, da jeg så bare kunne tage til fjorden i stedet for. Valget faldt på Fællesstykket, og jeg var derude henad halv ti. Der stod allerede to fluefiskere ude i vandet, og det tog jeg som et godt varsel.
Jeg startede et stykke på den anden side af røret for ikke at mase mig ind foran ham, der fiskede i en retning, og alt så godt ud, vind, vejr og vand. De seneste kolde dage og nattefrosten var ved at sætte sine spor, og vandtemperaturen var faldet til otte grader. Jeg målte den i søndags og nu i dag, og begge gange viste termometret otte grader. Det er dog stadig inden for ørredens trivselstemperatur, så det burde ikke være det, der forhindrede fiskeriets succes. Der var nu ikke meget held ved det i dag, og bortset fra en følger, så jeg ikke en fisk hele vejen ud til pynten. Ved tolvtiden gik jeg tilbage til bilen, snakkede lidt med de to andre, som heller ikke havde fanget noget.
Borgmesteren, måske var det bedre der. Kørte derud og startede fiskeriet kort efter broen. En anden fluefisker kom derud, startede et stykke længere ude og affiskede hurtigt udad. En god time senere var han på vej tilbage til bilen, jeg rullede ind og slog følge med ham. Heino fra Fredericia. Vi havde ikke mødtes før og fik en god snak, medens vi gik indad. Heino har mange gode ideer om fiskeriet. Det blev en dag uden fisk, og den sidste fiskedag i november for mit vedkommende, men mon ikke der skulle blive tid til en enkelt tur eller flere i julemåneden.