August

Man skal ikke være så utilfreds. Mandag 1. august Det har regnet og regnet, badegæsterne er væk, kun nogle standhaftige før-vinter-badere holder endnu ud, Ida er flyttet hjem til Børkop, men jeg er stadig i sommerhuset, fordi jeg ikke er færdig med facademaling og træværk. det var egentlig hensigten at male, og jeg tog fri det meste af eftermiddagen, men ankom i en kraftig byge, så det blev i stedet til arbejde ved pc'en.

En på kassen

Smukke sensommerørreder

Sidst på eftermiddagen holdt jeg ved Sellerup Strandvej, riggede til, satte rygsækken ved stensætningen og gik venstre om, forbi broen og hen til den lille pynt. En jævn sydvesten med finregn, flade bølger, man skal ikke være så utilfreds. Lidt før en ruseafmærkning vadede jeg ud, det var lavvandet, og jeg kunne komme ret langt ud. En rør-Fyggi kom på, og der var hug i et af de første kast, men væk var den. I det næste kast kom nugle forsigtige hug og skubben til fluen, og jeg byttede derfor fluen ud med en tobisimitation, også rør, og kort efter kom et kraftigt hug, og en ørred væltede sig i overfladen. Det blev en ret rolig udtrætning, indtil fisken satte sig i ålegræsset, da kun en del af forfanget var ude. Der var ikke andet at gøre end at vade derhen og skovle den op med nettet. Det blev dog ikke nøgvendigt, da fisken blev skræmt og selv søgte væk, men heldigvis svømmede den direkte ind i nettet, og jeg kunne løfte den op. En dejlig sommerørred på godt 50 cm, med havlus og det hele.
Resten af stykket hen til skrænten var rimeligt begivenhedsløst. Jeg tabte endnu en pæn ørred, som jeg kastede til et stykke tid, efter at have set den springe, og hornfiskene napper forsigtigere til fluen. Derefter kørte jeg til Lille Afrika, men mærkede ikke noget af betydning. Der står stadig mange småørreder - tyskerne har heldigvis ikke taget dem alle, selv om de er hårde ved undermålerne - og de går villigt til fluen. Jeg bruger derfor ret store fluer på det stykke.

Sellerup Strandvej. Torsdag 4. august kørte jeg ved 18-tiden over til Sellerup Strandvej, gik langt hen mod Holzerhage og fiskede hele strækningen på revlen, men stort set uden at se fisk, og der var kun et par svage hug.
Jeg var ikke alene. Havkajakker var her igen, og vi hilser på hinanden. De er venlige, tager hensyn og passerer indenom. Til gengæld holder jeg pause, når de passerer.
Fiskeriet burde have været bedre end sidste gang, hvor jeg var ude allerede om eftermiddagen, men det var stik modsat. Vejret var det samme, vinden det samme, strømmen det samme og vandet det samme. August burde være bedst tidlig morgen og om aftenen.
Det eneste forhold, som var anderledes, var, at det var stigende vandstand, og det har jeg lagt mærke til tidligere også. Måske er det bare dårligt at fiske fra revlen, når vandet stiger, fremfor når det falder.

Mod Østerhoved og den berømte lagdelte lerskrænt.

Æbelø fyr. Store bølger på revet

Æbelø. Søndag 7. august efter en herlig jazzaften i Middelfart, hvor Dutch Swing College Band var det bedste band, jeg hørte. Vi kørte hjem lige inden Papa Bues Rollator Vikingband skulle på scenen, søndag kørte jeg mod Æbelø ved sekstiden om morgenen for at komme over ved ebbe.På Æbelø findes hovedvejen, som går lige gennem skoven op til gården, hvor der er adgang forbudt. Før skoven går en sti fra til henholdsvis venstre og højre, men hvis du fortsætter ad hovedvejen, kan du lige før gården gå mod venstre eller højre, så hvis du vil til nordspidsen, skal du tage hovedvejen, gå til venstre ad stien ved privat-skiltet, og du vil ende ude ved fyret og kan fiske ved Nordre Bråd.
Der er minimalt (læs: ingen) med affaldsspande, og respekter derfor, at du skal tage dit affald med dig retur, da det ikke ser kønt ud med rustne dåser, plasticposer og andet affald. Kommunen eller andre rydder ikke op efter dig.

Lille afrika - en helt god aften. Mandag 8. august tog vi til tennis sidst på eftermiddagen, men regnede stoppede spillet, og vi kørte hjemad. Efter lidt arbejde og efter aftensmaden besluttede jeg at tage til stranden. Til Lille Afrika, for at checke smørhullet.
Vandstanden var faldende, og det skulle efter mine seneste ideer være ideelt her, og jeg havde da også et enkelt kraftigt hug yderst i et kast, hvor fisken rullede tungt i overfalden og var væk. En lille ørred var på, men fik heldigvis selv frigjort sig, og nogle hornfisk slog til fluen, uden at sidde der.
Efter en times fiskeri i bølger, regn og blæst gav jeg op og vadede ind til land. Gik ind i bugten til muslingebanken, men her var fiskeriet umuligt på grund af åleruser overalt. Gik tilbage, vandet var faldet noget, og jeg vadede forsigtigt ud.
Fik et fejlhug, men nogle få kast senere var der fast fisk, og det var en stor fisk, der viste finne i overfladen.
To gange var den inde, to gange gik den ud med hele linen, så backingen kom blev luftet, og der sker ikke ret tit. Til sidst satte den sig i ålegræsset lidt foran mig, men da jeg ville nette den og havde hele armen nede i vandet, kom den fri og svømmede direkte ind i nettet. Tak for hjælpen.
Oppe på stranden kunne jeg se, at det var slank havørred, som jeg aflivede og rensede. Lystfiskerartikler plejer at have et vist ry for at måle og veje for meget, men en kontrolvejning viste, at fiskevægten viser for lidt. Resultatet hjemme i køkkenet viste 66 cm og 2,8 kg. En helt god aften.

Smeden, marsvinet, Hans og Åge. Tirsdag 9. august var det tørvejr om eftermiddagen, og det var jo usædvanligt. Jeg benyttede chancen til at fortsætte med at male muren på sommerhuset og nåede et godt stykke hen ad bagsiden, før skyerne tykkede til, og det blev mørkt i vejret. Forhåbentligt var det tørvejr på den anden side, hvor Ida var til festspil på Palsgård. Jeg spiste og kørte til Lille Afrika.
Smeden fra Gårslev og hans kone sad i sandet og rensede hyben til marmelade. Vi snakkede lidt om jagt og fiskeri og andet, inden jeg vadede forsigtigt ud henne ved jollen. På bagkanten af ålegræsset begyndte jeg at kaste, og jeg havde endnu ikke fået al skydeline ud, da en ørred huggede.
Den blev med besvær, meget besvær, fightet gennem ålegræsset, og den satte sig flere gange. Som dagen før måtte jeg prøve at skovle den fri med nettet, og den skød afsted udad, men frihgjorde samtidig forfang og line i ålegræsset, og næste gang kunne den kanes ind i nettet. En smuk fisk på 42-43 cm, som jeg rensede og dagen efter forærede min kollega, Peter.
Smedens var jo noget duperede, de havde set det hele på afstand, og jeg nøjedes derfor med at sige: "Det var så det. Tak for i dag" og gik op til bilen. Jeg kom selvfølgelig tilbage for at fiske videre, men et gyldent øjeblik var det jo.
Et voldsomt plask bag mig, helt inde ved ålegræsset, fik adrenalinen frem, og det var en kæmpe overraskelse, da et marsvin dukkede op lige foran, max. tre meter fra mig, frem kom fotoapparatet, men væk var den. Det er endnu ikke lykkedes mig at fotografere et marsvin tæt på.

Der havde længe stået et par stykker henne på pynten, og i modlyset varede det lidt, inden jeg kunne genkende dem. Det var Hans og Åge, et par herlige pensionister, som var ude med fluestangen, og tag ikke fejl - de har lang, lang erfaring, og de bruger den. De havde dog ikke fanget noget i dag. Jeg fortalte om den store fra dagen før, og det var de noget, de kunne lide at høre. De havde også set flere fisk fra pynten, og nu lader det til, at vandet er blevet så afkølet, at fiskeriet starter igen.

Gloria Hebron. Torsdag 11. august blæste det stadig kraftigt. Onsdag på grænsen til kuling, i dag dog lidt svagere, men en frisk vestenvind med en streg til nord skabte de karakteristiske flade, kraftfulde bølger. Ved Brejning Hoved ville der om ikke være læ, så dog en vind på langs med stranden og dermed fladere bølger, så der tog jeg hen.
Startede ved skuret og havde to hug inden stenen, men begge uden at sætte sig, en højt fisket flue i blæst og bølger giver mange fejlhug. Gik forbi skrænten og den store sten. Skydækket var helt tæt, og aftenen ret mørk, men vinden stod bedre, og vandet var mere roligt. Fiskeriet gik okay, og jeg øvede mig i at blindkaste parallelt med stranden, og sende "skuddet" udad. Det gik så nogenlunde.
Inde ved bådehavnen kunne jeg Gloria Hebron ligge for anker, og da jeg samme eftermiddag havde set den i Vejle havn, var jeg sikker på, at Peter Højlund var ude at sejle med gæster. Præsten er en travl og gæstfri mand, som glæder mange ved at tage dem med ud at sejle i sin ombyggede kutter. Og ganske rigtigt stak han til søs hendad ni-tiden. Jeg vinkede til dem,. og de vinkede igen. I næste kast troede de igen, at jeg vinkede, så de vinkede til mig, men jeg havde ikke tid, da jeg var optaget af en ørred, som tilsyneladende var løst kroget. Det lykkedes at få den i nettet, og her faldt fluen ud, så min mistanke var berettiget. Jeg sluttede aftenen af på revlen, men der var ikke et hug.

Det skulle være så godt. Søndag 14. august var vinden gået i øst, og ifølge prognoserne ville den stå mellem sydøst og nordøst hele dagen. Ida var tidlig morgen taget til Samsø, så jeg havde dagen for mig selv, og det blev en tur til godset med forventning om et godt fiskeri på revet.
En kutter med tre både på slæb kom forbi, det lignede et syn fra min barndom ved fjorden i Vejle, og det viste sig at være rigtigt. De ankrede op rundt om næste pynt og begyndte at fjerne de store bundgarnspæle. Så bliver der i det mindste færre hvilepladser til skarvene.
DMI havde meldt om højere vandstand end normalt, og det passede. Vandet stod så høj, at alle sten på revet var under vand, og så meget at strømmen ganske vist krusede overfladen, men uden de kraftige hvirvler ved de store sten. Strøm var der nok af. Jeg har ikke oplevet den så stærk på mine tidligere ture. Til gengæld var fiskeriet dårligt, og da jeg ikke havde haft et hug på tre timer, gik det hjemover igen.

Kuttere på vej til at fjerne bundgarnspæle.

Brejning igen

Trojaner, Tino og en ørred. Mandag 15. august. Efter at have bøvlet hele dagen med at klargøre min nye bærbare og forsøge at hente data fra den gamle, som søndag blev ramt af en trojansk hest, ville jeg udnytte det gode vejr og tage til Brejning Hoved, hvor vinden stod bedst.
En hurtig vadetur på revlen gav ikke et hug, men det var der på muslingebanken, først var der to hug, og fisken var væk. Efter nogle kast skiftede jeg flue, og kort efter kom der tre småhug, og da jeg speedede op, huggede den og sad der. Den gik med det samme udad, sprang nogle gange og kom så roligt indad, men da den så mig, tog den to gange et udløb, som trak hele linen ud. Efter et stykke tid kunne jeg føre den ind over nettet og gå på land med 55 cm havørred.
Den kom i termoposen oppe i bilen, og efter optankning med antisund mad, kanelgifler, chokolade og cola gik det tilbage til vandet. Det kunne jo være, at der var andre fisk, som var på fødetræk under land.Henne ved den store sten kom et kraftigt hug, og en stor ørred havde taget fluen. Den sprang flere gange og så ud til at være løst kroget, så den blev udtrættet med forsigtighed. En konditionsstærk sommerørred er ikke sådan at udtrætte, og da jeg havde den inde på forfangslængde, rullede den sig i overfladen og forsvandt. Ærgrelsen var dog til at komme over, når den anden lå oppe i bilen. Jeg tabte et par mindre længere henne, hvor der var en smule strandbred, så det til at kaste.
Da jeg gik ind, så jeg en anden fluefisker på muslingebanken. Det var Tino fra Brejning, og vi fik en hyggelig snak. Det er herligt, at der stadig er nye fiskere at træffe på herude, men nu er jeg snart kommet så meget her, at det må blive gengangere.

Frem og tilbage og fisk på pynten. Tirsdag 16. august. Omsider fik jeg malet muren færdig, og ved 18:30-tiden kørte jeg til Brejning Hoved, for at prøve at finde den store fra i går. På vej ned til vandet ringede telefonen, hjemmestyret var i røret og meddelte, at hun var på vej hjem, men skulle i sommerhuset for at hente nogle ting. Enden på det blev, at jeg tilbød at køre tilbage og låse hende ind, så hun slap for først at skulle hjem for at hente nøglen. Men inden da blev der en halv times fiskeri, og den store var der - jeg så den springe alt for langt ude. Et ørredhug på kort line, en rulning i overfladen og endnu en tabt fisk, men pyt, den så ikke for stor ud.
Ida var hurtigt færdig med at finde sine ting, og jeg kørte til Lille Afrika for at fiske på revlen, men vandet var steget meget, og det var for dybt til at komme derud. På tæer kunne jeg lige liste mig ud til ålegræsset og stå på de høje steder, men det var bøvlet. Alligevel fik jeg et par hug. Efter at have været på land for at tisse gik jeg tilbage til pynten, vadede så langt ud som jeg kunne og begyndte at fiske. Det gav fast fisk, meget fast, da den var så dybt og kraftigt kroget, at krogen havde revet hul på en gællebue, og den blødte lidt. 49 cm er dog ikke at kimse ad, så den kom i posen og senere i fryseren. Det er muligt, at sæsonnen for børsteorm forlængst er forbi, men det ved ørrederne ikke, for der er utroligt mange, som har børsteorm i maven, så måske man skulle lave sig et par børsteormsfluer.

Lavvande, Tino og natfluen. Onsdag 17.august stod jeg ved Brejning ved 16-tiden og gik venstre om forbi sommerhusene for at vade på revlen. Det var meget lavvandet, og jeg kunne komme meget langt ud, længere en normalt. Da jeg vadede ud, kom den sædeløse (jeg har aldrig set ham sidde i båden) fisker fra Brejning for at røgte garn. Han har nogle meget lange garn, og jeg ser ham tit. I dag var garnene mod sædvane tomme.
Jeg så et par fisk springe langt, langt ude og havde et svagt hug, men ellers var hele vadeturen tilbage mod skuret resultatløs. Der var næsten ingen vind, for det meste var overfladen dog riflet, og utroligt lavvandet. En tiltrængt pause, jeg var lige færdig med at spise og ved at udskifte forfangsspidsen, da Tino kom kørende. Jeg tænkte nok, jeg kunne finde dig her, sagda han, og jeg kunne kun sprøge, hvorfor han blev ved med at overrende stykket her. Fin fyr, og vi har en masse at snakke om, fælles bekendte og så videre. En tredje bil kom, og Tino dappede af mod stranden. Den nyankomne var en heavy metal guy, en hippie-lignende, jævnaldrende type med hestehale, neoprener og en Helly Hansen regnjakke, så jeg anså ham for forholddsvis uskadelig. Det lød han også til, da vi snakkede sammen.
Tino stod på muslingebanken, jeg fiskede lidt ved høfden for at holde metallet på afstand, vadede så hen til Tino, og vi snakkede længe for at få tiden til at gå, så vandet kunne stige, og mørkningen begynde.
Tino småfiskede og løftede på et tidspunkt fluen for at tage grøde af, men grøden viste sig at være en regulær kroget mini-ålekvabbe. Jeg vil altså ikke med på billedet, sagde Tino, og det kom han så ikke, men vi kan genkende fluen...
Jeg gik ud på den anden side af skrænten, hvor jeg kunne komme til at kaste, og kort efter kunne jeg genudsætte en undermåler, som ikke ahvde taget skade, og som pjaskede mig til med vand, da jeg tog krogen ud.
En halv times tid senere var det mørkt, og jeg havde skiftet til den flydende natteflue, som jeg endnu aldrig har fanget fisk på, men denne aften var der hug på fluen. Fluen er min rørversion af natfluen, som du kan se på den nye DVD med Claus Eriksen og Fyggi'erne. I genskæret af havnelygten i Brejning havn kunne jeg se, hvordan fluen trak en V-stribe på overfladen. Et solidt hug ret tæt på stranden, en ørred gik udad, og jeg fik travlt med at løse en løse på skydelinen. Efter lidt tumult kunne jeg kane den i nettet, hvor den filtrede det hele sammen. En måling over linekurven viste over de 40, så den blev gokket, og jeg vadede ind til land, fik fisken aflivet, filtret den og trekrogen ud af nettet og rensede den. Derhjemme viste målebåndet 42 cm, så det var såmænd ikke det store, men herligt at natfluen viste, at den dur.

Du fede fynbo. Torsdag 18. august var vinden gået i sydøst, og jeg kørte mod på godset ved spisetid, og lidt i 19 stod jeg derude, ved at rigge til og studerede omgivelserne. Det var ved at blive højvande, og vandstanden var så høj, at de store sten næsten var dækket af vand. Strømmen var meget kraftig, og der var en del bølge som følge af vind og strøm. Og solskin fra en skyfri himmel.
På andenturen ud på revet sad den der, stor, flot, solidt kroget, og det blev en metodisk udtrætning, hvor fisken tog nogle korte, seje udløb, men ellers stod mest i strømmen på kanten af revet, så det var bare at holde stangen spændt i en bue og sætte bremsen løst, så fisken kunne flytte sig, når den ville. Til sidst kunne jeg trække den medstrøms ind i nettet, og så skete det! Trekrogen satte sig i en netmaske, fisken kom løs, og med et mægtigt plask forsvandt den ud i friheden. Farvel du fede fynbo, tak for lån af dig nogle minutter, og nyd din frihed, du har fortjent den. Jeg fik tørret solbrillerne af og trukket vejret dybt. Den var på den rigtige side af de 60 cm og fyldte nettet på den lange led.
Vinden flovede, og da solen gik ned, var alt perfekt, og der var to fisk, som gik fri igen, af sig selv, men da månen stod op, fuld, rund og orange, friskede vinden op. Jeg havde en god fisk på i nogen tid, på den flydende natflue, men den kom også fri under fighten, så det var ikke rigtigt min aften, hvad fangst angår. Vinden tog yderligere til, og lidt efter 23 begyndte jeg at pakke sammen. Cykelturen i pandelygtens skær var som altid en oplevelse med de røde og gyldne øjne fra fasaner og dyr i skoven og ved vejen.

Hundeliv. Søndag 21. august. Min nye Guideline Shooting Line (35 mtr, 0,24 mm, 11,2 kg) kom med posten i lørdags, og nu skulle den prøves, på trods af vinden fra øst, og jeg kørte til Lille Afrika. De sidste strandgæster var ved at pakke sammen, da jeg kom ved 19:30-tiden, og jeg vadede ud på revlen henne ved båden. Det drilede lidt til at begynde med, men det var vist lige så meget vinden, og det høje ålegræs på grund af lavvandet. Omsider kom jeg hen til området med sandpletterne, og her kunne der fiskes. Men hovsa, var det ikke? Joh, det var det. Jeg havde fået selskab af en sælhund, og det tod en rum tid, før den nysgerrige fyr omsider forsvandt. Det samme gjorde vinden, og vandet blev helt blankt. Det gav nogle få hug på natfluen og en enkelt lille, som forsvandt i et long distance release.

Er min kvote opbrugt? Mandag 22. august ved Brejning Hoved i en let pålandsvind. Det går bedre med skydelinen, som er meget tynd og meget glat, og den skyder fint.
Ham metaldrengen fra sidst holdt der allerede, og han skyndte sig ud, men jeg kunne da lige snige mig ud på muslingebanken. En flot fisk sprang et par gange derude - den jeg mistede? - men dn var ikke til at nå i modvinden.
Da solen var ved at gå ned, gik jeg rundt om hovedet for at fiske tilbage i mørket. En tre gange var en ørred oppe helt tæt på mig, men jeg fik den ikke. Det gav nogle få fejlhug i bølgerne på flydefluen, men slet ingen hug i den letsynkende udgave. Sluttede af på muslingebanken i mørket, månen var skjult bag skyderne, men uden resultat. Måske har jeg opfisket min kvote for denne måned.

Kastekursus - superb! Tirsdag 23. august var jeg på kastekursus ved Petermann Fishing i Århus, og det var en rigtig god oplevelse, og morsomt at konstatere, at jeg kunne lave så mange fejl i en relativ simpel ting som at kaste med flue. Lars Chr. Bentsen var instruktør, og da vi kun var to på holdet, havde han god tid til at retlede os. Og det gjorde han. Er jeg så blevet en bedre fluekaster? Ja, det er jeg, når jeg har fået arbejdet alle kastets faser ind i min kasterytme og kan gøre det uden at tænke over kastets elementer. Lars er en dygtig instruktør, og jeg kan kun anbefale, at man prøver et kastekursus. Det er pengene værd at slippe af med unoderne.

Motorsav og ømme arme. Onsdag 24. august var jeg et smut ved Brejning Hoved, Helly Hansen var der allerede, men havde ikke fanget noget. Der var flade, dovne bølger, ingen vind og ingen strøm. Et par småfisk sprang, men derudover intet, heller ikke ved mørkningen. Vandet er blevet for varmt igen.

Tinos termometer. Torsdag 25. august. Kørte lige et smut omkring hovedet fro at se på vandet. Tino stod derude ved stenen efter skrænten, og han kom snart hen til mig. Han havde målt temperaturen til 18,4 grader, så det er ikke så sært, at vandet føles varmt, og fiskeriet sat tilbage som under varmeperioden. Der skal regn og rusk til, før fiskeriet bliver bedre. Vi kørte begge hjem.

Hippie-Hansens sten. Mandag 29. august. En jernfisker i neoprener og med en hvid og grøn Helly-hansen regnjakke kan ikke undgå at blive genkendt, og v i kaldte ham til at begynde med for HellyHansen efter jakken, men da han også har hestehale og ligner lidt i retning af en gammel hippie-fyr, så hedder han nu Hippie-Hansen. For et par uger siden mistede jeg en pæn fisk ved muslingebanken, og der er jævnligt en pæn fisk, der springer på stedet. Hippie-Hansen har fundet sin plads i tilværelsen og forlader den kun nødigt. Når der ikke er nogen tæt på, sætter han sig på bænken ved skuret og hviler sig, men er der en fisk, der springer, farer han ned til vandet og begynder at kaste, og er der en fisker, der nærmer sig, vader han ud og dækker så stort et område som muligt - joh, Hippie-Hansen har fundet sin plads.
Vinden er omsider vendt og er gået i sydvest-vest, vandet er lidt køligere og stigende, da jeg kom. Jeg fiskede forbi stenhøfderne, tabte en mindre fisk, og gik tilbage til bilen for at drikke. Hippie-Hansen sad på bænken med en øl, da jeg kom tilbage, og blev siddende da jeg ikke gjorde tegn til at ville gå i vandet her. Jeg fortsatte forbi skrænten, og da jeg vadede ud, fik jeg kort efter en ørred på 47 cm, som blev aflivet og renset. Jeg ville lægge den op i bilen og samtidig drille Hippie-Hansen med at være vokset fast til stenen, når fiskene stod andre steder, men desværre var han gået. Allerede kvart i otte.
Da jeg kom ned igen, vadede jeg ud ved stenhøfden, og jeg så den store springe flere gange. Og pludseligt sad den der. Et drøn af et hug, og den sprange højt ud af vandet - og var væk. Anden gang den blev tabt. Måske er tredje gang lykkens gang, hvis stedet skulle blive ledigt. Det tiltagende mørke under skrænten gav nogle hug fra småfisk, og jeg sluttede aftenen på muslingebanken i hå om et gentræf med den store. Da hugget kom, blev der givet tilslag, men det var kun en undermåler, som blev kørt ind i lyset fra pandelygten og genudsat.

Den sidste sommeraften. Onsdag 31. august var vinden gået i sydøst, og jeg kørte mod på godset ved femtiden, havde en dejlig cykeltur i det flotte vejr, fik rigget til og begyndte at fiske. Det var ved at blive højvande, og de store sten var næsten dækket af vand. Strømmen var kraftig, der var store bølgre som følge af kraftig vind og strøm, men solskin fra en skyfri himmel.
Fiskeriet var vanskeligt på grund af vind, strøm og drivende tang i store, hyppige klatter, og det blev kun til to fejlhug inden solnedgangen, hvor jeg pakkede sammen og kørte hjem. Da jeg sad i en pause fra revet, sprang en stor ørred, 60+, i aftensolen, ganske tæt på land, og det kan nok være - men væk var den selvfølgelig. På den anden side af hovedet var der vind og strømlæ, så her samledes den drivende tang og umuligjorde fiskeriet. Jeg havde håbet på aftagende vind hen under aften, men det gik modsat, vinden øgede, og selv om den gik lidt mere i øst, rejste bølgerne sig endnu mere. En flot afslutning på sommeren.