Juli

Tirsdag 5. juli, lige hjemkommet fra Sverige i weekenden, trak fjorden i mig, og først på aftenen tog jeg til pynten med flyderingen.
På vej ud med ringen måtte jeg først sejle lidt omkap med en svømmende dreng, og da jeg kom ud på den anden side af revlen, kunne jeg hygge mig med synet af to piger, der badede deres heste ude på første revle, og de (både piger og heste) synes at hygge sig med det.
I den ganske svage fralandsvind frev flyderingen langsomt udad, og jeg kunne affiske et stort område. Det gav enkelte hug, men ingen fast fisk. Ålegræsset står højt i vandet, og den næste måneds tid bliver det kun nattefiskeriet, der dur, når ørreden forhåbentligt trækker ind på lavt vand for at æde. Der skal fiskes højt mellem pletterne.
Dagens fiskeri stoppede, da strømmen vendte, og en tyk grød af skidt, vandmænd og brandmænd drev langsomt ind i bugten.

Torsdag 7. juli, Ida skal til tennis, og med et perfekt vejr, letskyet og svag vind fra nordøst, pakker jeg cykel og frej i bilen og kører til det fynske rev sidst på eftermiddagen.
Vandet er lidt grumset langs stranden, og jeg sætter en Salty Finn rørflue på, vader ud, medens jeg affisker begge sider af revet. Ude ved stenen begynder jeg systematisk at affiske revet og efter små ti minutters fiskeri, tager en ørred fluen, og til at begynde med tror jeg, at den er større end de 47 cm. som den blev målt til, fordi den tog nogle store udløb, og to gange helt langs revets hoved fra den ene ende til den anden.
En sms røg til hjemmestyret. På vej ud igen, halvvejs ude, sad den næste der, en ørred lidt over målet, perfekt størrelse til røgeovnen, og den kom også i posen. En ny sms hjemover.
Vinden faldt helt, og der var havblik, og det blev kun til enkelte småhug. Da jeg havde lovet at være tidligt hjemme, forlod jeg pladsen allerede ved ni-tiden. Ida var desværre kommet til skade med knæet under tenniskamp og sad nu med ispose - og havde det skidt.

Søndag 10. juli. Ida var stadig handicappet efter sin tennisskade i torsdags. Lørdag var perfekt vejr til revet, men fruens humør var det ikke, og det blev hjemmeaften. I dag var der besøg af hendes veninde, og jeg ville tage natten på revet, hvis det var godt derovre, men vind og vejr så skidt ud til stedet.
Det var det også, vind og strøm stod helt forkert, og der var bortset fra en bette undermåler og en hornfisk ikke et hug. Jeg ventede, indtil det blev mørkt, men vinden faldt ikke, tværtimod, og selv om strømmen vendte, blev fiskeriet ved med at være dårligt. Henad halv tolv pakkede jeg sammen og kørte hjem. Det skulle have været natten før, men kvinder har ikke megen forståelse for, at det er naturen og ikke deres humør, der gør forholdene optimale.

Pynten ved revet i tætte aftenskyer

Skumringsskyerne ser næsten truende ud

De seneste par aftener har jeg været nede på broen kort før solnedgangen, men forgæves, vandet har været for grumset til at fiske i. Måske skulle man droppe fiskeriet i denne måned og kaste sig over andre glæder, som f.eks. surfboardet. Jeg surfede hele strækningen fra sommerhuset over Mørkholt Hage til bugten ved Brejning og overalt var ålegræsset højt, bortset fra enkelte steder, hvor det stadig vil være muligt at fiske som før.
Jeg har taget konsekvensen og har lavet flydende fluer til nattefiskeriet. Udgangsmønstret kan du finde på den nye DVD om kystflue efter havørred med Claus Eriksen.

Torsdag 14. juli hen på pynten først på aftenen for at tage ud med flyderingen. Vandet stadig lidt grumset, svag vind og udadgående strøm. Lagde mig på indersiden af pynten og kunne kaste henover ålegræsset. Der var lidt småfisk inde, men ikke et eneste ordentligt hug. Fik afprøvet flydefluerne til nattefiskeriet, men uden succes - måske var fiskene slet ikke inde endnu, måske var vandet for varmt, måske jeg bare fiskede forkert.
Tog hjem lidt efter midnat og lagde flyderingen til tørre på græsplænen. Det skulle jeg ikke have gjort, for i løbet af dagen, revnede flyderingen i syningen hele vejen næsten i den ene side, sikkert fordi luften udvidede sig ved opvarmningen, men det burde ikke kunne ske. Der må have været en fejl i tråd eller syning. Om igen Guideline.

Fredag 15. juli tog hen til pynten ved 21-tiden, men det var endnu for højvandet til at kunne vade ud på revlen, vinden var frisk, bølgerne høje, mine waders for korte (tag dig sammen og få købt det vadebælte, mand!), men pyt vandet er jo varmt.
Fik trukket en enkelt af de store efter fluen og fik et godt kig på den, da den vendte et par meter fra mig, men så den aldrig igen. Sikke en fisk. Jeg har brugt en del ture på fiskeri med rørfluerne. og jeg er blevet ret glad for dem, fordi man ved at "lege lidt" med vægtfordelingen kan få fluerne til at gå ret flot i vandet. Derfor har nu lavet mine to favoritmønstre som rørfluer, og de har givet fint med fisk.
Resten af aftenen gik med at trække ålegræs hjem, da der flød masser af løsrevet grøde i overfladen, og det blev jeg træt af og kørte hjem et par timer efter solnedgang. Fik også prøvet flydefluen igen, men stadig uden hug.

Onsdag 20. juli tog jeg til Lille Afrika ved ni-tiden.
Hjemme ved sommerhuset så det fint ud med svag vestlig vind og klart vand, et vekslende omend ret tæt skydække gav et svagere lys, og bygerne var holdt op.
Ude på pynten havde vejret imidlertid ændret sig. Der var byger på vej, vinden var frisket kraftigt op, søjen var blevet højere, og tiltagende højvande gjorde det umuligt at komme ud på revlen.
Jeg fiskede en halv times tid, gik op til bilen, lagde grejet ind og kørte hjem for at fiske ved Hagen. Her stod vinden bedre, men vandet var blevet grumset på grund af bølger, så alt i alt var det ikke meget bedre end ved Lille Afrika.
Efter en times tid gik jeg hjem til sommerhuset, undrende mig over at kunne have tre småture i rap uden at have landet en eneste fisk, ikke en gang en bette undermåler.

Torsdag 21. juli var Ida hjemme i Børkop, og jeg pakkede den nye flydering, kørte til Lille Afrika og pakkede ud. Der var en svag vestlig-nordvestlig vind, og det var til en afveksling tørvejr. Nogle tyske turister så undrende til, da jeg klargjorde udrustningen, men spørge, det gjorde de ikke.
Det blev en stilfærdig aften men et par hug af småfisk, og konklusionen må være, at vandet er for varmt til at dyrke fiskeriet, og når der tilmed er en stigende mængde alger, som gør vandet uklart, så må det være tiden at pakke grejet ned og afvente bedre tider

Brådet. Omsider er Æbelø i sigte.	Æbelø er populær ankerplads på læsiden.
Nattehimmel mod jylland	Månen lyste op så længe det varede

Fredag 22. juli blev vi alligevel færdige på arbejde så tidligt, at jeg kunne nå at pakke bilen og køre til Lindø Holm for at vade over til Æbelø ad ebbevejen. Det småregnede, da jeg parkerede, så jeg lod kameraet blive i rygsækken og lagde regnslaget øverst, så jeg kunne tage det på uden at tage ryksækken af, hvis det skulle blive værre - hvad det heldigvis ikke blev.

Ifølge DMI ville vandstanden være lidt over normal, og selv om det var ebbe ved 18-tiden, betød det en besværlig vadetur i vand til knæhøjde, og da jeg omsider kom forbi Dræet og nåede Æbelø Holm, var min t-shirts gennemblødt af sved. Det var rart at kunne tage waders af og tage sko på til resten af turen. På vejen over mod Brådet, som tangen over til Æbelø hedder, klarede det op, og jeg kunne tage et par billeder af tangen. Jeg havde på grund af vindretningen bestemt mig for at gå til østsiden op til Tjørnehule eller Østerhoved Spids. Tjørnehule! Jovist. Jeg gled i det våde græs, på vej over en regnvandsgrøft som løb ned over den stejle skråning, og jeg faldt på ryggen med hovedet nedad skrænten i brændenælder og brombær. Det er ret svært at komme op igen med en 12-14 kgs rygsæk hængende nederst, og jeg havde fuld fornøjelse af brændenælder og tjørn på bare arme.

Tjørnehulen har nordpå nogle små bugter, hvor man kan vade ud til et bælte af blæretang og fiske ud over dette. Yngel og småfisk sprang ud af vandet til begge sider, når fluen blev trukket ind, men der var ikke kontakt til større fisk. Jeg flyttede op til Østerhoved Spids. hvor der var et par god rev at fiske fra. Det viste sig dog at være meget besværligt at vade, fordi mine støvler havde almindelige såler, og sten med blæretang var utroligt glatte, så jeg måtte vade langsomt og meget forsigtigt. Revet på spidsen havde meget store sten, med tangglatte mindre sten imellem, men det lykkedes da at komme ud. Efter nogle få kast så jeg den første fisk i aftentusmørket, lidt senere vendte en fisk helt inde ved stenene.

Mørkefiskeriet gav ikke et hug, og jeg satte mig op for at spise og hvile lidt. Det var ret koldt, med regnbyger, og det var lidt træls vejr, når man var tvunget til at tilbringe natten her. Heldigvis havde jeg regnslaget, ponchoen, som jeg kunne tage uden over det hele og sidde i tørvejr, sådan da, fordi det våde fisketøj dannede kondens på indersiden, men i læ sad jeg da. Månen stod op, gul og fuld, og kastede lys over vandet i en times tid, og jeg fiskede lidt i bugten syd for spidsen, forsigtigt på grund af de glatte sten. Et enkelt hug og en lille ørred kunne sættes ud.

Månen forsvandt bag sorte skyer, det regnede igen, og jeg satte mig på rygsækstolen, lænede mig op mod en væltet træstamme - og vågnede lidt efter fire, og nu var der max. tre kvarters fiskeri, inden jeg skulle afsted, hvis jeg skulle nå fastlandet på denne ebbeperiode. Det gav ingen fisk, og jeg pakkede sammen og begav mig på vej ad skovstien ned til østvejen, ned til Brådet og hjemad. Efter endnu en anstrengende vadetur, hvor vandet dog kun gik til midt på skinnebenet, kom jeg tilbage til bilen ved halv otte tid, og kørte hjem for at sove.

Det er pokkers besværligt at komme derover, men der er fantastisk mange gode fiskepladser, og turen skal gentages en dag, hvor vejret er bedre, og måske sammen med nogle, der i forvejen er kendte derover, så jeg sparer tiden på at lede efter pladserne - som man kan kigge ud på toppen over skrænterne ned til vandet.

Regnskyer ind over bugten

Endnu en fantastik solnedgang

Tirsdag 26. juli bød på svag til jævn vind fra vest-sydvest, overskyet, og de seneste dages "dårligt vejr" har bedret på algeforureningen, vandtemperaturen er faldet til 16-17 grader, og vandet er rimeligt klart. Ålegræsset stortrives og ligger som øer i overfladen.
Hen til Lille Afrika, det blæser alligevel for meget til flyderingen, og det bliver derfor vadefiskeri. Ude på pynten slår bølgerne op ad ryggen, og det er snart højvande. Et par hornfisk er med inde og vender, en enkelt slår til fluen. Da jeg har trukket ålegræs med ind og vil løfte fluen ud af vandet, vender en ørred mindre end en meter foran mig med et kraftigt slag af halen, og den kom ikke igen.

På tæer fra ålegræs til ålegræs, der samler sig en forhøjning af aflejringer i græspletterne, kom jeg ud på revlen, hvor vandet "kun" gik op til ribbenene. Her var der nogle småhug af ørred, og en smuk undermåler måtte befries. På et tidspunkt var jeg oppe ved bilen for at få lidt at drikke, og her mødte jeg en far med to børn, som ville overnatte i shelteret. Han var en erfaren kystfisker og kendte fjorden særdeles godt. En vaks måde at lære børnene at færdes i naturen på. Det blev ikke til større fisk, og da jeg gik kold efter byger og en kold vind, kørte jeg hjem. Positivt, at fiskene nu er ved at komme tilbage.

Kraftig sommerregn ved Wedellsborg

Det gjaldt om at beskytte oppakningen

Fredag 29. juli var forudsagt at blive en vejrmæssig forfærdelig dag, med kraftig torden og skybrud, og det kom til at holde stik. Midt på formiddagen kørte jeg til Fyn for at tage ud til revet, og for en sikkerheds skyld havde jeg taget både regnbukser og - jakke med til cykelturen, men som med paraplyer blev det ikke nødvendigt at tage det i brug.

Det var højvande, ifølge DMI endog over normalen, og det passede. På vej ud på revet var der flere hug af hornfisk, som jagede yngel inde over revet, men uden fast fisk - desværre, for det ville være dejligt med en gang hornfisk til aftensmaden. Tre marsvin jagede føde på revets yderside, frem og tilbage adskillige gange, og man kunne se fisk springe ud af vandet, når marsvinene kom. Deriblandt mindre ørreder. De eneste hug kom fra hornfiskene, ikke en ørred gik til fluerne.

Så kom det første tordenskrald, og himlen blev kort efter mørk, vinden friskede op, og det begyndte at regne kraftigt, og jeg gik på land. Oppakningen blev stablet, tasken oven på rygsækstolen, en plastiksæk hen over, og linekurven øverst for at give vægt, så sækken ikke blæste af. I en halv times tid stod jeg en smule i læ ved skrænten, medens vandet piskede ned, og tordenvejret passerede. Derefter regnede det kraftigt i en endnu en halv times tid, og jeg sad på stolen og afventede opklaring. Det regnede så kraftigt, at vandet slog igennem de åndbare waders.

En times tid efter opklaringen blæste det op, og vinden drejede 60 grader til en frisk pålandsvind, som umuliggjorde fiskeriet. I en af de vindsvage pauser fik jeg en flot ørred, men desværre en undermåler. Sidst på eftermiddagen troede jeg ikke længere på en nordøsten vind, og jeg pakkede sammen. Vejrguderne er ikke med lille mig. To fredage i træk, men mon ikke det lykkes at finde optimale dage fremover. Jeg tror det.

På vej hjem advarede de i radioen om, at man gennem Fredericia kunne risikere at køre i kloakhuller, fordi dækslerne mange steder var løftet af og skyllet væk af skybruddet. Jeg troede dem.