Juni

Onsdag 1. juni, sidst på eftermiddagen, parkerede jeg ved Brejning Hoved.
Vejret var okay, overskyet og med en frisk vest-sydvest, som hvirvlede bølgerne op. Enkelte solstrej, og lavvandet med stigende vandstand.
Ud på revlen for at fiske efter hornfisk, og i de første ca. 10 kast var der seks hug fra hornfisk, og alle smuttede igen, selv om jeg fiskede med en lille trekrog i str. 11. Fluerne var lavet specielt til hornfisk, så jeg syntes, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne, men uden succes med de næbbede.

Ved stenene kom derimod et kraftigt hug små femten meter ude, og jeg kunne efter sædvanlig dramatik lande en havørreddame på 47 cm.Resten af turen til skrænten begivenhedsløs. Da jeg bagefter vadede ud til revlen igen, gik vandet til armhulerne, så det var en ret forsigtig vadning.
Men hvornår får jeg de hornfisk? Fruen vil have hornfisk! Med alt det arbejde, jeg lægger i det, burde jeg forlængst have fået nok!

Fredag 3. juni en hurtig tur hen til pynten, blæst fra vest og fladt vand, kun små bølger, overskyet men med lidt sol. Det så perfekt ud til hornfiskene, og der var 1½ time til Ida var hjemme, så det kunne lige nås.
Det gik, som det plejede, og kun havørrederne viste interesse for fluen. En enkelt på 46-48 cm og en måler kom med hjem. Egentligt skulle begge have været med til laugsmødet i Føvling Fluefiskerlaug om lørdagen, men med den vejrudsigt ville det ikke være nogen fornøjelse at ryge dem i skoven, så de kom i fryseren. Vejret blev dog ikke så dårligt som bebudet.
Men hornfiskene? Det er det sædvanlige. Hjemmestyret tror næsten, at jeg med vilje lader være med at fange dem. Selv om jeg kun gik med hornfiskefluen.

Søndag 5. juni en kort aftentur hen til revlen, en enkelt måler til genudsætning.

Mandag 6. juni en kort tur på Brejning Hoved, høj vandstand og større bølger umuliggjorde vadning ud til revlen, og bortset fra et par hug af hornfisk var der intet at mærke.

Onsdag 8. juni kunne jeg lige klemme en god times fiskeri ind mellem en tur til Flensborg og et aftenmøde, og jeg drønede ud til pynten. Der stod imidlertid allerede en fluefisker, og jeg vadede derfor ud på revlen lige ud for nedgangen. Det så perfekt ud til hornfisk, og de huggede også villigt, men som det sig hør og bør, så faldt de alle af igen.
Fyren på revlen havde set alle mine hug, og da jeg fiskende var på vej hen mod pynten, gik han ind på land, bagom mig og ud igen, hvor jeg var startet. Jeg vadede hen til pynten, og i tredje eller fjerde kast fik jeg en havørred på 43-45 cm, perfekt til røgeovnen, gokkede den og vadede på land. Det er ikke så tit, man kan lave det nummer for næsen af en anden, så det var egentligt ganske morsomt - for mig!
Mødet var i gang, da jeg kom, men jeg gik kun glip af spisningen, så det var lige meget.

Torsdag 9. juni sidst på eftermiddagen ved Brejning Hoved. En strid nordvestenvind, krapsø og snavset vand gav ikke de bedste betingelser, og der var ikke et eneste bekræftet hug fra broen hen til skrænten.
Om aftenen kørte jeg til pynten ved ni-tiden for at få den gyldne time, som dog forsvandt i et gråt skydække. Vinden var flovet lidt, men derudover var betingelserne ikke blevet bedre.
Fiskeriet var dog bedre, og jeg mistede en af de store, som åbenbart var for løst kroget. Den sprang ikke, men var i overfladen, og afstanden mellem rygfinne og halefinne var noget større end normalt. Pyt, der kommer nok en anden. Men ærgerligt! Salty Finn gjorde det, men gjorde alligevel ikke.
Der kom også andre, men det var undermålere. Derudover endnu et par tabte ørreder på muddler-fluen-

Lørdag 11. juni var udset til fiskedag, men vejret var ikke med mig, en strid nordvestenblæst, lave temperaturer og udsigt til byger. Ingen lyst til at tage til åen, og de foregående dages regn har heller ikke gjort situationen bedre, selv om Erik har haft et fint tørfluefiskeri i sit sving ved Gudenåen. Tog til pynten om morgenen. Det varede 10 minutter, og så havde jeg konstateret, at vandstand og bølgegang med sprøjt i nakken gjorde det umuligt at komme ud på pynten eller ud på revlen. Hjem for at arbejde i hus og have.
Midt på eftermiddagen var vinden gået lidt mere i vest og flovet en smule, og det indbød til en tur til Brejning Hoved med hornfisk på revlen forhåbentligt. Vandstanden var stigende, men ikke højere end man kunne komme ud på revlen, og i de første kast var der hug af hornfisk, men alle slap fri igen. Den ene slap, da jeg havde hånden ude for at gribe den. En enkelt fin hornfisk i posen blev det dog til. En slags forløsning - nu havde jeg omsider en af de næbbede til fruen. Underligt nok ikke et eneste hug af ørred.
Om aftenen tog jeg til pynten, fik et par hornfisk mere og genudsatte fire ørreder, den ene ret pæn, men der er stadig fisk i fryseren, og så er der ikke behov for at tage flere med hjem. Hvorfor fanger jeg så hornfisk? Jeg tror, at det skyldes, at jeg fisker en lille smule langsommere og dermed lidt dybere, end jeg tidligere gjorde. Jeg har sat en orange conehead foran røret, og det kan måske også være årsagen.

Søndag 12. juni en aftentur til pynten. Vandstanden var faldende men stadig så høj, at det var dybvadning for at komme ud til revlen. Et par svage hug og en enkelt hornfisk i posen, men det virkede lidt dødt.
Gik derfor ind i bugten og ud på muslingebanken. satte en rørflue med conehaed på og fik en hornfisk mere. Og tabte et par stykker. En lille smolt blev nænsomt genudsat.
På vadeturen over mod bækken tabte jeg et par ørreder af mindre størrelse, men ørreden ved stenene så jeg ikke noget til.
Gik tilbage til revlen. Vinden var flovet meget til en ganske svag sydvesten, og det blev en pragtfuld aften med en flot solnedgang. Hvis jeg ikke havde skullet på arbejde mandag, var jeg blevet der meget længere, selv om det var ret koldt

Mandag 13. juni kiggede Ida ud af vinduet og sagde: - Sikke en aften, vinden er væk og himlen helt lys mod øst. Det var sandt, og jeg tog imod opfordringen til at tage ud at fiske. Jeg var sammen med Erik af Børge og Steen inviteret til Vilholt til majffluekalas, men blev så sent færdig på arbejde, at det ikke kunne nås. Ærgerligt nok.
Normalt fisker jeg aldrig lige neden for sommerhuset ved Mørkholt Hage, fordi jeg ikke gider at underholde naboer, medens jeg fisker, men i aften ville jeg lige prøve, og ved ½ 10 tiden stod jeg derude. 100 meter øst for broen. Vandet virkede snavset, og jeg fiskede hurtigt hen mod broen. Lige ud for broen kom hugget, tilslag, og lidt efter kunne jeg nette denne dejlige havørred på godt 45 cm.
På vej op til sommerhuset kunne jeg høre Schultz rumstere i garagen, og jeg råbte ned til ham, at han skulle vente. De tog med glæde imod fisken, og således sluttede den halve times fisketur med, at alle var glade. Efter afrigning og oprydning var der dømt lænestolsfiskeri med Greg Kelly's The Flies In My Hat, en herlig gammel bog om fluefiskeri på New Zealand.

Broen ved Mørkholt Hage fra vadedybde

Tandlægens sommerørred

Tirsdag 14. juni omskiftning fra tennistøjet til det "rigtige" tøj og afsted til bugten for at lege med flyderingen. Der var kun en ganske svag sydlig/sydøstlig vind, næsten blank vand, og det hele så bare perfekt ud. Flyderingen blev pumpet og så gik det ud i bugten. Vandet var desværre fuldt af drivende tang og grøde, og i næsten hvert eneste kast sad der skidt på fluen.
Et godt stykke ude i bugten blev det dog bedre, og der kom hug af hornfisk og en enkelt ørred. Vinden var så svag, at det var nødvenligt manuelt at flytte skyderingen, og jeg endte ude på revlen, hvor jeg fiskede, indtil nattegusen begyndte at komme.
Pudsigt iøvrigt, at marsvin er så følsomme over for lyden af et kamera. Det er nu tredje gang, at jeg har oplevet, at marsvinene har været oppe tæt ved mig, men lige så snart jeg har fået kameraet op af lommen og fået tændt det, så er de væk, og de er så meget væk, at jeg ikke længere har kunnet få øje på dem. Første gang troede jeg, at det var et tilfælde, anden gang ligeså, men nu ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal tro.

Torsdag 16. juni var Ida i Århus med drengene, og jeg benyttede lejligheden til at smutte til Brejning Strand, hvor jeg tog en tur på revlen. Mine rørfluer er bidt til ukendelighed af hornfiskene, og der skal laves nye. De er midlertidigt repareret med en stump silikonerør, men det går åbenbart ud over krogningseffektiviteten, da jeg tabte alle fisk, både hornfisk og tre ørreder - den ene faktisk ret flot. Jeg pakkede sammen ved ni-tiden og kørte hjem for at binde en håndfuld nye fluer, så der er til weekenden.

Fredag 17. juni, sikke en møjdag, hele ugen har der været problemer med en årskørsel, og endnu er de ikke løste, og så tilmed problemer med et stævne i Vingsted. Det blæste ganske vist en del, en vest nordvestlig vind, så jeg kørte til Brejning Hoved igen. Vandstanden var stigende, og det er ikke altid godt, faktisk er det ofte skidt. Med lidt besvær og løftede arme kom jeg ud på revlen og vadede ud til det grå hus, hvor jeg tabte en pænere ørred dagen før, men uden at få kontakt tild en. Vandet var lidt uklart, og det gav ingen fisk, på trods af et koncentreret fiskeri på ravlen. De nye fluer med coneheads er okay, blot er den store codehead for tung til det lange forfang, så det skal der justeres lidt på.

Lørdag 18. juni kom vi ned fra naboerne ved 1-tiden, ida gik i seng, og jeg gik ned på Hagen I lyset fra pandelampen kunne jeg se, at vandet stadig var uklart på grund af pålandsvinden, og en times fiskeri gav ikke et hug. Men mine waders var en smule for korte, da jeg vadede uden om broen.

Mandag 20. juni faldt vinden til meget svag vind først på aftenen, og jeg tog til Lille Afrika med flyderingen. Der var både badegæster og et par piger til hest ude på revlen. En bette knægt svømmede ivrigt efter mig, da jeg søsatte flyderingen og sejlede ud forbi revlen. Det nye 0,7 kg anker, som har afløst det gamle, hvor knuden bandt sig op, har vist sig at være bedst som drivanker på sandbunden, da det kræver tang eller andet at gribe fast i for at kunne holde flyderingen. Selv i den meget svage fralandsvind drev flyderingen udad.
En enkelt hornfisk blev grebet, aflivet og kommet i posen. Sikke et svineri, flyderingen var var plettet af skæl bagefter, men nu kan man da se, at den er brugt. Et par småørreder fortsatte nænsomt svømmeturen, en pæn ørred satte sig selv fri, et spring, en rulning - og long distance release. Det er slet ikke så ringe at fiske fra flyderingen, og min bekymring for at skræmme fiskene væk har vist sig at være ubegrundet, så jeg glæder mig til at gøre det igen, når jeg kommer hjem fra Sverige.
Et par hard metal fiskere vadede på revlen, men fangede tilsyneladende ikke. Ialt fald gik snakken højrøstet under fiskeriet, men uden jubelråb. Helt uefne var de dog ikke, for da jeg gik i land henad midnat, havde de tændt bål og ville blive om natten. Jeg ville også være blevet længere, men den sidste times tid var strømmen vendt, og flyderingen drev i en suppe af brandmænd, vandmænd, tang og andet skidt, så fluen skulle efterses og renses efter stort set hvert eneste kast. Og da strømmen vendte, forsvandt fiskene.