Maj

Det er nu det hele sker, både ved kysten og ved åen, og det er nu, der skal investeres tid i fiskeriet. Familie og have trækker sin del af fritiden, og sådan skal det også være, og så må man nyde den tid, der bliver tilovers til fiskeriet.

Kapsejlads i flot vejr

Gællekroget og heldigvis over målet

Onsdag 4. maj, aftenen før Kristi Himmelfartsdag tog jeg til Brejning Hoved i sol og en strid nordvestenvind. Sejlerne havde en fin aften til onsdagssejladsen, og vinden stod perfekt til banen. Der kom en masse fejlhug, så jeg var overbevist om, at hornfisken nu var kommet, men det var svært at konstatere i krapsøen. Også med hurtig indtagning af fluen blev det kun til slag til fluen.

En mindre flue kom på. Nogle kast senere var der fast fisk. En havørred tog et par kasse udløb, men den blev hurtigt noget tam i det. Den viste sig at være kroget i tredje gællebue og havde simpelthen slugt den lille flue. En Salty Finn bundet på kort krog i str. 10.

Heldigvis var den på den rigtige side af målet - den var nu blevet aflivet alligevel - 43 cm sølvtøj. Maveindholdet var to ålekvabber.

Fy for en flyverferie Regn, blæst, hagl, torden, temperaturer under 10 grader, men selvfølgelig også bedre vejr. Fredag aften ved Lille Afrika gav nogle hug, en enkelt tabt fisk og en undermåler. Lørdag 7. maj om morgenen ved Brejning Hoved i et rimeligt vejr, koldt og overskyet, jærn vind fra vest. Ud for skuret et saftigt hug, en kort fight og fisken var væk. Rundt om hovedet så jeg en enkelt fisk i overfladen, ørred, men jeg havde håbet på hornfisk og fiskede efter hornfisk. En kraftig byge med hagl fik temperaturen yderligere ned. Der kom ikke flere hug. Hjem for at tørre tøj. Hjemmestyret var ude af hsuet, så der var frit fiskeri. Egentligt ville jeg have været ved åen, men det så håbløst ud med den meget regn, og tørfluefiskeriet er begrænset i vand, der ligner kaffe med fløde.

Idyllisk og lavvandet - i en pause mellem bygerne

Bugten ind mod Brejning - havblik og vindstille

Lørdag eftermiddag ved Lille Afrika. Vinden stod i øst, da jeg kørte, men et kvarter senere var den igen i vest, og grunden til vindskiftene var selvfølgelig kraftige regnbyger. To andre fluefiskere stod midt på stykket og havde retning mod pynten. En metalfisker kom gående, og vi fulgtes ind i bugten. Han stoppede ved båden for at drikke kaffe, og jeg fortsatte hen til muslingebanken. Det var ret lavvandet, så der kunne vades langt ud. Et enkelt hug længst ude, ellers kun "nap" i blæretangen. Metalmanden havde fast fisk, men ørreden slog sig af, og jeg så ham ikke have flere fisk på hele vejen ud til pynten. Pudsigt nok mistede jeg også en ørred næsten på samme sted som ham. Ud for bækken blev fluen jaget af smolt, og det var eftermiddagens oplevelser. Hjem for at tørre tøjet, så det var klar til om aftenen.

Lørdag aften ved Vognkær Enge. Fiskede inde fra bækken og rundt om pynten, hen forbi de to både. Inde i bugten et par korte og lidt småhug, og ude på revlen ikke et eneste hug på to timer. Til gengæld var det hundekoldt med blæst fra vest og regn fra oven, og jeg stoppede ved halv elleve tiden, før det blev rigtigt mørkt.

Sol og regnbue ved Brejning Hoved

Minsandten om den ikke ender i Vognkær Enge

Søndag aften 8. maj uventet fiskefri, svag vind fra sydvest, perfekt, og mig ud til Brejning Hoved. Et flot syn at blive modtaget af en regnbue tværs over fjorden. Et hug på muslingebanken og ellers inten ved skrænten. Ude på revlen var det let at vade, for det var utroligt lavvandet, vinden faldt, og vandet blev havblik, så blankt at jeg kunne se fluen ligge på overfladen og langsomt blive trukket ned af forfanget. Det gav et par kraftige hug derude, men ingen fisk blev hængende.

Nyfanget og renset

Nu burde fiskeriet blive rigtigt godt

Onsdag 11. maj om aftenen blev der givet fiskefri med bestilling på hornfisk, og jeg tog omgående ud til Sellerup Strandvej. Det var lavvandet, nordvestenvind og solskin, og til en afveksling også lidt lunt, og det var med en ikke ubetydelig optimisme, at jeg vadede ud på revlen henne ved den nyopsatte bro. Jeg var fokuseret på hornfisk, og da hugget kom, bankede jeg et hårdt tilslag igennem for at sætte krogen i næbbet. Den lille nyudsætter fik sit livs overraskelse, da den fik en flyvetur ved tilslaget. Sådan gik det et par gange, inden jeg satte tilslaget ned i styrke. Der var ingen hornfisk, kun en masse småørreder.
Ved Kajs hul kom omsider et bedre hug, og en rimelig ørred lavede en serie spring, og efter nogle udløb blev den kanet ind mod nettet, men det var for tidligt, så den kørte lidt rundt i et stykke tid, inden den blev landet. 43 cm blev den målt til, så den var såmænd ikke så stor. Maveindholdet bestod udelukkende af sandorm. Fluen var Salty Finn, men tro nu ikke, at det er den eneste flue, jeg fisker med, for jeg brugte flere forskellige mønstre både før og efter. Stenene, skuret og muslingebanken holdt tilsyneladende fiskefri i dag, for også her var der kun hug af småfisk.
Turen blev sluttet ved halv ti tiden. Derhjemme burde man jo blive modtaget som dagens helt, men når nu hjemmestyret havde bestilt hornfisk, så hjalp en havørred kun lidt. Oh, kære fiskegud, så giv mig dog hornfisk!!!

Salty Finn er min trofaste følgesvend og har altid plads i flueæsken. Det startede med en ordniær Mickey Finn bundet på en Partridge Sea Streamer i str. 8 og 10, men har udviklet sig til et selvstændigt mønster, som jeg af hengivenhed til Mickey Finn har døbt Salty Finn.
Krog: Partridge Sea Streamer i str. 6, 8 og 10
Undervikling: Kobbertråd
Krop: Cactus Chenille 6mm Pearl
Undervinge: 5-6 stråler Gliss'n'Glow Gold 1,5 kroglængde
Vinge: Tynd stribe gul kalvehale i kroglængde Rød flour kalvehalve 1,5 kroglængde Gul kalvehale i kroglængde
Øjne:Stick on, flat, 7/32 silver
Hoved: Epoxy

 

Torsdag 9. maj om aftenen var jeg igen ved Brejning Hoved, og det var meget lavvandet. Startede på revlen og fiskede langt om mod Brejning. Modsat dagen før var der nææsten ingen hug. Et enkelt efter muslingebanken og et enkelt midt på det lige stykke mellem skrænterne. Ingen små fisk, og ingen hornfisk.
På vej tilbage så jeg en spindefisker ved lerskrænten, og vi faldt i snak. Michael Brøndum hedder han, og det var et interessant bekendtskab. Det var Michael, der fangede monsterhavørreden på 10,4 kg i Vejle å sidste år, og han fanger hvert år mange havørreder både i åen og ved stranden. At vi har fælles bekendte i Vejle-foreningen gør det kun sjovere. Det blev sent, inden jeg kom hjem, og Ida sov trygt,, da jeg krøb under dynen med kolde tæer. Som Storm P udtalte det, kan jeg bekræfte det: Det må være koldt at være rødspætte.

Solnedgang i bugten

Månen lyser op, når solen er væk

Fredag 13. maj har vi besluttet, at nu er vi flyttet i sommerhuset. Måske skulle vi have besluttet det, før vi med let oppakning tog herned, men hvad, der er jo ikke så langt, når der skal hentes mere tøj. Der var spændende film på flimmeren, og det ville passe fint, hvis jeg daffede af, og mere opfordring skal der heller ikke til, så lige efter maden kørte jeg til Lille Afrika.
Det var endnu ikke lavvandet, men vandet faldt, og der var en svag strøm. Ved pynten strakte en strømrende sig langt ud i fjorden, og jeg vadede stille ud. Et stykke ud trak jeg line af og begyndte at kaste. Første kast i fuld længde gav et kraftigt hug på kanten af strømrenden, og en fin havørred sprang flere gange, flot i solskinnet. Jeg lynede ned for at tage kameraet, men belært af erfaringer lynede jeg op igen - billeder måtte vente til den var i nettet. Det kom den, selv om der var lidt dramatik, da den to gange var ved at smutte mellem benene på mig. Sådanne tidspunkter kunne man ønske sig, at forfanget var kortere, men det gik. 47 cm. Maven helt tomt.
Den kom i bilen, og jeg gik tilbage til pynten, fik gang i fiskeriet, nød det dejlige vejr, sol, lunt, svag vind, små bølger, fugle og marsvin. Pludseligt kom et marsvin op og prustede mindre end 10 meter fra mig på kanten af pynten, og endnu et, stangen blev lagt ned i linekurven, jakken lynet ned og kameraet frem, men de kom ikke mere på tæt hold. En dejlig oplevelse. Og der er noget om, at de ikke skræmmer ørrederne, for kort efter nettede jeg endnu en på omkring de 45 og genudsatte den forsigtigt.
En tur ind bugten, ud på muslingenbanken og kaste mellem ruserne, og derfra ud til pynten var nærmest begivenhedsløst, men ganske dejlig alligevel, fordi jeg nød synet af de småørreder, som nærmest uskræmte sprang ud af vandet på kort afstand. Tilsyneladende dykkede de insekter, blandt andet store stankelben. En kort og en tynd blev nænsomt genudsat. Aftenen sluttede på pynten og revlen, medens det sidste sollys forsvandt, og månen tog over. Det var helt klart, og temperaturen faldt ned mod nul igen, men månen lyste op, så det var let at fiske, men der var kun småørreder, som gik til overfladen og skabte lidt liv i foretagendet.

Lørdag 15. maj sidst på aftenen, frisk vestenvind, ud til Lille Afrika. En cykel stod ved stranden, den tyske dreng er kommet igen i år, for at fiske undermålere igen sandsynligvis. Han stod ved pynten, og lidt længere ind stod en anden spinnesfisker.
Jeg vadede ud og i tredie kast var der fast fisk. En velproportioneret havørred på lige omkring målet, som jeg nænsomt genudsatte. Solen forsvandt, tyskeren også, og spinnefiskeren var langt foran mig ude på revlen, men der var ikke et hug den næste times tid, så jeg forsvandt også.

Tirsdag 17. maj sidst på aftenen, jævn vestenvind, ud til Lille Afrika. En bil holdt på "min plads", så jeg kørte længere om. Gik direkte til muslingebanken for at fiske efter hornfisk, og nu var de der. Af en håndfuld krogede fik jeg kun en enkelt. De gamle Mustad-saltvandskroge er alt for dårlige til at kroge, og de fleste hornfisk slår sig fri. Da solen gik ned, gik jeg ud på pynten og fiskede en halv times tid, indtil en anden fluefisker satte sig inde ved stranden. En tredie kom til. Det viste sig at være Per og Anders, som havde fået nogle hornfisk og et par ørreder, alle genudsat.
Da jeg var hjemme henad halv elleve, var der mørkt, men for overraskelsens skyld stegte jeg hornfisken og lavede salat til Idas madpakke. Det blev vel modtaget.

Onsdag 18. maj ved halv seks tiden var jeg ved Sellerup Strandvej, sikker på at fange en masse hornfisk, men nej, ekstrem lavvande, blæst og beskidt vand gav dårlige forhold. Enkelte hornfisk huggede, men ingen hang fast.
Kajs hul gav ingen hug i dag. Muslingebanken gav ingen hug i dag. Nå, sådan går det jo.
Kørte til Lille Afrika ved otte-tiden. Fiskede fra pynten og udad, men havde ikke fast fisk i en hel time, så jeg gav op og kørte hjem.
Ida var i byen, og det gav tid til eksperimenter ved fluestikket. Var i Århus det meste af dagen og kom hjem med diverse kroge og materialer - plus min Guideline flydering, som jeg glæder mig meget til at prøve, når vejret bliver til det. Det var i hvert fald ikke den dag.
Weekenden er præget af møder, men lørdag aften er fri.

Torsdag 19. maj gav en uventet mulighed for at fiske, fordi Ida ikke tog i sommerhuset, og jeg tog afsted til Lille Afrika for at prøve flyderingen, en Guideline Drifter.
Den er utroligt komfortabel, men den driver meget hurtig selv ved svag vind, og den er for en uøvet vanskelig at manøvrere med. Heldigvis havde jeg købt et lille foldeanker og 20m flagline, så jeg kunne bremse turen mod Brejning, få styr på fartøjet og trække mig i gang med snoren, og påbegynde turen mod land gennem modvind og sø. Det tog lidt tid, men ind kom jeg, og de næste positioner blev indtaget med omtanke, erfaring og opankring under fiskeriet.

Egentligt var der vel ingen grund til at fiske, da jeg formoder at min særdeles støjende fremdrift med svømmefødder må have skræmt fiskene langt væk.

Fredag 20. maj holdt jeg igen ved Lille Afrika, allerede før seks. To biler var der allerede, og den ene var en pensioneret fredericianer, som jeg tidligere har mødt et par gange. Denne gang sammen med hans fiskeven, Hans, som aldeles ikke ville fotograferes, så du slipper for synet. Medens vi snakkede, kom Per fra Brædstrup sammen med tre drenge ud på pynten, så jeg tog ind i bugten for at fiske hornfisk. Resultatet var nedslående, og der var kun få hug.

Vi fik dog forklaringen på, hvorfor marsvinene opholdt sig så tæt på land, og det skyldes, at børsteormene sværmede, og der var masser af føde frit tilgængeligt i vandet. En tur på revlen gav kun få hug, en udsætter og en selvudsætter, som hjalp sig af krogen, da den skulle løftes op.

Lørdag 21. maj holdt der to biler, da jeg kom ud til Lille Afrika ved sekstiden, og der var fire mand ude ved pynten. Jeg ville egentligt have været ud i flyderingen, men med så mange fiskere, synes jeg, at den ville "fylde for meget", og jeg gik derfor ned til bænken for derfra at fiske ind i bugten. Jeg riggede til efter hornfisk, men der var kun ganske få, svage hug. Der blev holdt øje med vandet for at kigge efter sværmende børsteorm, men der var overhovedet ingen at se inde i bugten. Vadeturen sluttede ude på muslingbanken uden resultat. Ålegræsset er vokset ganske meget i ugens løb, og der må snart komme et spændende fiskeri i pletterne ved ålegræsset. Ved solnedgang gik jeg tilbage til bilen for at få noget at drikke og gik derefter ud på revlen, og her var der børsteorm, som svømmede i overfladen. Enkelte fisk jagede dem, men det var mest smolt og et par hornfisk.

Da jeg riggede af, var der aktivitet i overnatningshytten, hvor et par fiskere havde gang i grillen. "Ørred eller pølser" spurgte jeg, og pølser var svaret. De havde været til skydning på Halk om formiddagen, og da de så, at fiskerne gik til stranden, da skydningen stoppede, fik de også selv lyst til at tage til stranden. Desværre måtte jeg afslå invitationen til at deltage i grillpartyet, da jeg skulle på arbejde om søndagen.

Tirsdag 24. maj var jeg til kikkertundersøgelse på Fredericia Sygehus, og det medfører lidt problemer med lukketøjet, så der skal reageres hurtigt, når der skal tisses, men hvad pokker, tre albyler og så afsted til Lille Afrika om eftermiddagen. Kommunen var ved at lave vej, så de store huller blev fyldt op, og med en traktor blev gruset skrabet ud til en plan vejflade.
Ud på revlen, ind at tisse, ud på revlen, ind at tisse, fast fisk, havørred, landes, ind at tisse, og senere, havørred, for sent ind at tisse, og så kørte jeg hjem for at vaske bukser og mig selv.
Det var en dejlig eftermiddag, så længe det varede, der var næsten ingen hornfisk at se, og vejret var egentligt for godt til havørred, men det var der et par stykker, som ikke vidste.
Havørreden kom på grillen samme aften.

Torsdag 26. maj om aftenen, Lille Afrika, 5 andre fiskere, deraf tre fluefiskere. Fiskede på revlen, lavvandet, og suppe af vandmænd og brandmænd, 2 forsigtige hug og ikke andet.
Vejret var også lidt blandet, overskyet, mørkt og små perioder med finregn. Selv om månen var fuld, kunne genskinnet ikke trænge rigtigt igennem.

Fredag 27. maj fik jeg bundet nogle nye fluer til hornfisk, men eftermiddagen på revlen gav intet resultat, heller ikke ørred, vinden var fin, men døde ud, og vandet blev blankt, og havde der været fisk, ville det have været nemt at se dem i overfladen.
Iden med trekroge til hornfisk er god, men der er så mange et-års smolt for tiden, og de ryger på alt, der bevæger sig, med en hidsighed som kan gøre det vanskeligt at befri dem for krogen bagefter.

Lørdag 28. maj afsted ved 8-tiden om aftenen , tre fluefiskere fra Århus stod allerede på revlen og havde været der det meste af eftermiddagen også. Den ene havde fået en havørred på 46 cm.
Jeg havde knapt placeret mig på revlen, da en mand kom hen og råbte ud til mig. Han havde sejlet sin lille motorbåd ind til stranden om eftermiddagen, familien havde hygget sig med grill, og ville nu gerne hjem til Vejle. Nu var det imidlertid blevet lavvandet, og båden stod fast på bunden. Det var tilsyneladende ingen trøst, at jeg kunne fortælle, at det blev højvande ved to-tiden i nat. Børnene trøstede jeg ved, at vi hentede lakridskonfekt og kanelsnegle i min bil, og det syntes de var mægtig skægt.
Selv med hjælp fra de tre Århus-fyre, som var ved at rigge af, kunne vi ikke løfte båden fri. Jeg ringede derfor hjem til Ida, som gik over til genboen, som heldigvis var frisk, han tog en våddragt på og svømmede ud til sin båd, en speedbåd med kraftig motor. Det viste sig, at han og den ene af Århus-fiskerne kendte hinanden. Efter flere forsøg og sprunget tovværk kom båden omsider flot. Jeg lovede ikke at fotografere miseren, og derfor er der ingen billeder.
Fiskeriet var beskedent, selv om vejret var flot til fiskeri, og jeg riggede af henad midnat, medens der stadig var rigeligt lys til at fiske i, men det hjælper ligesom ikke rigtigt, at det er en flot aften, når der ikke er nogen fisk.

Tirsdag 31. maj blev en kort tur til pynten ved Lille Afrika. En strid vind, høj vandstand og store bølger, der slog op om hætten, gjorde det umuligt at komme ud på revlen, og man skulle ud forbi det grumsede vand.
Farvel maj, du søde milde, du har endnu en gang budt på oplevelser, som har gjort dig unik.