April
April måned blev en række korte ture til kysten, et par stykker til Sellerup Strandvej og nogle stykker til bugten ved Lille Afrika plus en enkelt til Wedellsborg.
De første ture totalt uden kontakt til fisk, men efterhånden begyndte fiskene da at hugge. Ved strandvejen stod jeg en eftermiddag på muslingebanken, og så kom hugget, en flot blank fisk sprang ud af vandet flere gange. Nu skulle det være, stangen under armen for at fiske kameraet frem, tot line igen, fisken sprang endnu en gang og var væk. LDR - Long Distance Release. For eftertiden lander jeg fisken, før jeg fotograferer.
Kort efter kom nogle tyskere, som jeg snakkede med, dog kun fordi den ene var fluefisker, ellers bryder jeg mig ikke så meget om dem. De begyndte at fiske, og jeg fiskede det sidste stykke på revlen, inden jeg kørte. Da jeg pakkede sammen kom endnu en bil med to tyskere. Det vrimler med dem, når sæsonen starter, og den ene hold havde lejer sommerhus i to uger - med fryser - for at fange vinterørreder. Fy for pokker.
Den sidste weekend i april var vi i sommerhuset, og det gav lejlighed til nogle korte ture.
Fredag eftermiddag var jeg i bugten ved Lille Afrika, og nu var der fisk, men ingen huggede. Jeg havde en del fisk med ind, og så dem først, når de vendte lige foran mig. Småfisk, undtagen een som var bred over ryggen og med stor rygfinne, men væk var den. Glædeligt var det, at jeg så to fisk springe ud af vandet længere ude. Første gang siden isen at der var så meget liv.
Lørdag formiddag var der diset, ingen vind og spejlblank vand. Garnfiskere var der til gengæld nok af, og et par stykker af dem kunne nok trænge til et kursus i søfarts- regler, men man kan vel ikke forvente alverdens.
Lørdag aften var det let vind og riflet overflade, men vandet var blevet uklart i bugten, og der var en kraftig udadgående strøm. Jeg fiskede en hundrede meter uden et eneste hug og uden at se en eneste fisk.
Jeg gik op til bilen, hentede pandelygten og gik ud forbi pynten, ud på revlen. Det var blevet mørkt og da kom hugget, en 15-20 meter ude, med masser af løs line i kurven. der blev aldrig lejlighed til at rulle linen ind, og fisken blev håndfightet. Da den kom ind, var nettet klar, og jeg kanede den ind over, men fisken sprang ud af nettet, inden jeg fik det løftet. Da den kom ind anden gang, så var jeg klar, og jeg løftede nettet højt over vandet. Ron Thompson laver måske grej til billige penge, men i alt fald ikke det bedste, for netrammen flækkede hele vejen ned i den ene side, og jeg måtte skyndsomst gribe fat i selve nettet for at sikre fisken. Inde på land fik jeg kameraet frem, og her er den så. Uden net til yderligere fiskeri pakkede jeg sammen. Tog lige et telefonbillede oppe i bilen og sendte det som MMS til Erik. Det gav lidt snak på hjemturen. Ida havde foræret mig lystfiskerens uundværlige redskab, en kombineret vægt og målebånd, og den fik hun lov til at indvie hjemme i sommerhuset. 54 cm og 2,2 kg. Salty Finn str. 6. Maveindholdet var børsteorm, sandorm og en enkelt halvfordøjet fisk.