December

Det har været et utroligt blæsende efterår, ikke kun novemberstormen med dens rekordhøje vandstand, men bare den daglige blæst fra vestlige retninger, som har givet os varmerekordernes efterår, september, oktober og november, og det kan man til gengæld ikke klage over. At fiskeriet på de få frie dage har været vanskeliggjort eller umuliggjort er en anden sag, og i november måned var jeg kun få gange afsted til fjorden.

Novemberstormen
Billedet er fra morgenen efter stormen. Dagen før havde jeg ikke kamera med, så jeg kunne fotografere bølgerne, som slog meterhøjt til vejrs, når de ramte græsbrinken, og hele området ved Pedersens Plads var dækket af vand, og Mørkholt Hage ændrede som de fleste andre steder ved yderfjorden udseende, sand var skyllet væk, eller sand var aflejret, helt oppe på stranden havde vandet gnavet en skarp markeret kant med lodret fald, 10-60 cm, og det er de største ændringer, jeg har set i min tid ved fjorden, lavet på en enkelt nat.

Novembertur til åerne
Jeg havde lige før sæsonens afslutning en kort tur til Langelund ved Omme Å, og jeg havde mit hyr med at styre grejet i den friske blæst. Resultatet var mere end ringe, ikke et eneste hug. Turen fortsatte op til Holtum Å, hvor jeg gik - uden grej - meget af fluestykket igennem for at kigge på gydebankerne, og det var et lidt trist syn.
Gydebankerne er allerede ved at gå til på grund af tilsanding og grøde, som breder sig fra brinken ud mod midten. Måske et resultat af tidens grødskæringsfilosofi, hvor man kun skærer en rende i midten, men under alle omstændigheder ødelæggende for gydebankens egnethed. Den smule grøde, det lykkedes mig at fjerne med hænderne, batter ikke meget, og det er helt nødvendigt, at vi samles nogle stykker et par gange i løbet af eftersommeren for med håndværktøjer at skære grøden bort, så sandet kan skylles væk og gydegruset blotlægges. Det vil være både trist og et ressourcespild, hvis gydebankerne forsvinder på grund af manglende vedligeholdelse.

Brejning Hoved
En eftermiddag ved Brejning Hoved. Der holdt allerede en rød bil, aha, MIchael er her også, men nej, der stod anden ved bænken, og han kiggede lidt underligt på mig, da jeg sagde, at jeg var ked af at se ham. Forklaringen om Michael godtog han dog, så her har vi Lars (husker jeg rigtigt?) fra Vejle, og det blev til en hyggelig sludder, inden jeg gik videre. Han var af den sjældne type, som fiskede med agn, men havde denne dag ikke mere held end jeg.

Borgmesteren
Borgmesteren en af de første decemberdage, en let venstenvind med svage byger var bedre en DMI's varsel om frisk til hård vind, men jeg tog alligevel den lille 7-fods stang og fiskede med 10 grams Toby. En fisk rullede og vendte en halv snes meter fra mig. Nyt kast ud over den, og den sad der på kort line. Den rullede i overfladen og gik så ned i blæretangen. Jeg gik baglæns og trak den op på strandbredden. Omkring en halv meter, uden mave, halvblank, tyk over ryggen. Den måtte være syg, var min tanke, måske kun en bændelorm. Jeg skar den op, og stor var min forbløffelse,da jeg så få æg i bugen, en udleget fisk så tidligt har jeg aldrig fanget før, men den må have været i en skovbæk og gået ud igen med det samme. Der var kød nok på den, og bugflapperne plejer jeg alligevel at smide ud, så den kom i posen til en senere tur i røgovnen.

Den blå sten
En rimeligt blæsende dag, men der måtte være læ på øst-sidens skrænter, og jeg besluttede mig for omsider at prøve den blå sten. Parkerede på Læsøvej og kom hurtigt ned til stranden. Skrænten var våd og glat. Jeg skulle have standset ved surfer-klubben i stedet, men det var jo for sent.
Gik igen med den lille spinnestang og vekslede mellem Toby og Droppen. Vinden bar dem langt.
Nogle kajakroere var ude. Jeg fik en undermåler, medens en af dem lå stille og så til, genudsatte den og råbte til ham, at det var jo et fint tidspunkt, når der nu var tilskuere til det. Ja, ja, råbte han tilbage, fang du nu bare en, der er større. Det gjorde jeg nu ikke, men der var kontakt til flere.
Nu fik jeg så set den blå sten, fik snakket lidt med en anden fisker, og fik kigget på området.

Der var fællestur ugen efter. De første dage i ugen så det ud til at blive dårligt vejr, men så lagde vinden sig, og Michael satte mødestedet til Sandes Have. Jeg bryder mig ikke meget om motorvejsfiskeriet. Der samles godt nok mange fisk i inderfjorden, men jeg vil dog hellere nyde naturen og besluttede mig for at tage til den blå sten igen. Denne gang parkerede jeg andetsteds.

Fiskeriet var underholdende. Der var godt meget ler i vandet, fordi de foregående dages regn kom ned ad lerskrænterne, men en tyve meter ude så vandet ud til at være klart. Dagens oplevelser var en lille laks og det store hug, som kun blev til et enkelt rusk, og begge dele et godt stykke fra den blå sten.
Nu må vi se, om der bliver tid til flere ture i år.

Lille juleaften
Parkerede om morgenen ved surf-fklubben og gik om til skydebanerne. Det var lavvandet, folk kunne gå på stranden derom, og jeg kunne se en fisker sidde på sin rygsækstol, eller var han? Det så nærmest ud som om han fodrede ænder, selv om der hverken var and eller måge, han brækkede i alt fald brød i stykker og kastede ud i vandet. Da jeg kom derhen, gik jeg på land, det var ingen fisker, næh han arbejdede på natholdet på Cola-fabrikken og tog jævnligt herud efter arbejdet, købte brød hos bageren og slappede af, inden han skulle hjem. Jeg fik skruet poppen i thermoflasken igen, tog en slurk dejlig, romduftende chokolade, og han løftede hornet til skål - et kohorn stående i en holder ved siden af rygsækken. Ret originalt, men nhan var nu god nok.

Juleaftensdag
Det er jo den længste dag i året, sjovt nok følger den i år lige efter den korteste dag i året - så er der styr på det. Den blå sten trak i mig, måske især det kraftige hug, jeg havde haft dagen før, og selv om turen var fastsat, så tog jeg alligevel med på tur sammen med hjemmestyret, til gavn for hygge og familielivet.

Juledag
Kørte ud til surfklubben igen, og var der i det tidlige morgengry. Et gammelt ord siger, at havørreden ikke står så tidligt op, og det passede meget godt på dagen. Der var ikke et hug før hen ad frokkosttid. Fik snakket med ander fiskere, som kunne fortælle, at dagen før havde der været et godt fiskeri med fisk både under og enkelte over målet.

Sandes Have
Fredag var jeg lige omkring Michael, og vi aftalte at køre til Føns lørdag morgen, men vinden var hård fra sydvest, valgte vi at stå i læ under motorvejen ved Sandes Have.
Her var der imidlertid også modvind, og da vi var kommet ud i vandet, i regnbygerne, kom vinden stort set fra alle sider og næsten på een gang, så var det en slem gang rod med kasteriet ind i mellem.
Michael lagde skarpt ud med at have fisk på efter ganske få kast, og jeg syntes også at mærke noget. Min flue viste sig lidt senere at være brækket over krogbøjning, kun holdt sammen at kropsmaterialet - herlig undskyldning.
Vi prøvede efter bassepausen at fiske med blink, men det gav ikke noget, og da vandet løb ud af fjorden til meget lav vandstand, stoppede vi for denne dag.