Oktober

Oktober startede med nogle korterevarende ture i kajakken. Der var ellers lagt op til en rigtig hyggedag i selskab med fluefiskersiden.dk, hvor Michael og jeg havde arrangeret os med Lars Chr. Bentsen fra Federation of Fly Fishers Denmark (ikke sært at de forkorter sig til FFFD), men en vejrudsigt med op til 14 m/s gjorde det umuligt at træne fluekast. Det må vente til foråret, hvor vi forhåbentligt er heldigere med vejret.
Der har været for meget blæst og bølger til, at der er blevet fluefisket så meget som ønsket, men jeg har fået brugt den lille nye Kunnan 7 fods letspinnestang meget. Stangen er perfekt til kajakken, og der er kun et lille "men" ved den. Efter to ugers brug er øjerne begyndt at ruste, og det er lidt træls med en kyststang, der ikke kan tåle saltvand, når den efter brug altid blivet aftørret med en klud.
Det er uhyre effektivt at kaste en lille Droppen-spinner ind over ålegræsset eller sandpletterne med tangbælterne, og der har næsten ikke været dage uden fisk, måske nok fisk over målet, men ikke uden fisk. Der er også mange fejlhug, man kan også mærke, at der puffes til spinneren, og der er ikke altid, at de tager den, tit vender de i en hvirvel lige foran kajakken, men uden at være skræmt. Mange gange kan de lokkes til hug i næste kast.
Normalt tager jeg på land lidt før mørkningen, fordi jeg så kan få kajakken op, få pakket sammen og så videre, medens der stadig er lys til det, men her i oktober er der stadig gang i aftenfiskeriet, og chancen for en god fisk er nok bedre her end i dagtimerne.

Portræt af en tyvfisker - eller rettere hans bil
Han har lejet et sommerhus ved Mørkholt Hage og arbejder ihærdigt på at fylde fryseren med ørreder i den uge, han er her.
Jeg kører ikke sjældent om til shelteret ved Lille Afrika, når jeg skal have kajakken i vandet, fordi der her er nemt at læsse kajakken af og på, og der er en god sti ned til vandet. Og så er der ikke langt at ro om forbi pynten til fredningsbæltets ophør.
Tyskeren har holder meget af at fiske på strækket ned til Madebækken, men fordufter så snart han ser andre fiskere. Han ved altså, han er på ulovlig grund. Jeg har mange gange set tyskere, hollændere og belgiere fiske i fredningszonerne, tit står de i udløbet ved Ibækken, og det er groft generende med disse tyvfiskere. Der er en grund til, at jeg kalder undermålsfisk for "tyskere" - prøv bare at se i deres tasker.

Det endte i en stille aften
En rimeligt blæsende dag, vinden aftog lidt hen på eftermid-dagen, og jeg kørte kajakken hen til Lille Afrika. Da jeg satte kajakken ned på strandbredden, luskede tyskeren ud forbi pynten. Jeg roede langt over mod Brejning og fiskede lidt her, genudsatte et par undermåler, men mærkede ellers ikke noget.
Jeg roede noget tilbage, inden jeg to´g diagonalt over bugten, og ude på vel godt to meter vand så jeg med godt hundrede meters mellemrum to store fisk, som i en stor hvirvel satte væk ganske tæt på kajakken. Nok også grunden til at den lille hvide motorbåd altid dørger herinde i yderkanten af fredningszonen!
Ude på Vognkær Enge var der god drift i kajakken, men med slæbeanker gik det alligevel, og det blev en pragtfuld aften i solnedgangen, hvor vinden til sidst døde helt. Med regnbukser fyldt med skæl fra en sølvblank fisk er livet værd at leve. Da jeg i det tiltagende mørke stille gled rundt om pynten ind i bugten, var der liv derinde med springende fisk, somme tider så jeg dem som plask på overfladen, somme tider hørte jeg dem kun.
Der er en årsag til tyskerens - og andres - interesse for fredningszonen.

Husby Strand lørdag morgen 14. oktober parkerede Michael Møller og jeg nede ved stranden, lige omkring kl. 7, fik pakket ryg-sækken, på med waders og så afsted ud mod Wedellsborg Hoved. Vi havde flere gange snakket om at tage til Wedellsborg sammen, og i dag passede vores planer sammen. Vi gik i et stræk helt ud på hovedet, en frisk times vandretur med fuld oppakning - og vi fik varmen, skal jeg love for. Ned med rygsækken, frem med termokande og basser, og så kigge ud over vandet, inden vi riggede til.
Vi fiskede på strækket med de gamle træhøfder og åleruserne, men så ikke mange fisk. Vi så en enkelt i pausen, og Michael gik efter den. Fiskeren kom for at tage sine ruser ind, og jeg tog et par billeder. - Jeg fotograferer dig lige til scrapbogen, det gør ikke ondt, råbte jeg ud til ham. - Nej, ikke medmindre du tror, at jeg laver noget ulovligt, svarede han. Men det gjorde han nu ikke, og vi fik en lile snak. Han var med i amatørfiskernes organisation, og han var også dygtigt træt af dem, der satte ulovlige garn, for det dårlige ry gik jo ud over dem allesammen. Nu havde han vænnet sig til at tage ruserne ind i weekenden, fordi han flere gange havde været udsat for, at nogen havde trukket dem op på land. han fik iøvrigt kun en enkelt ål i de to ruser, plus et ordentligt læs krabber.
Vi gik senere hele turen langs hovedet om til revet, og her er vi så. Michael er ved at trække selerne op før vadeturen derud, og han ser da ikke helt utilfreds ud. Til højre står han ude ved de to sten, som er kort før slutningen af det vadbare stykke. Vi fik nu ikke noget derude. Der var enkelt fisker, som havde sat sin oppkaning derude, og vi fik snakket lidt med ham. Han havde taget cyklen derud.
Resten af dagen gik med at fiske forskellige steder, på hovedet og på tilbagevejen ved pynterne, og bortset fra et par undermålere og lidt spredt kontakt, var det ikke det store sus. Alle betingelser synes ellers at være opfyldt for et forrygende fiskeri, men det vidste fiskene ikke.

Kosteskaftet
Jeg har fortalte flere om det lille trick med kosteskaftet, som Erik Kyrping lærte mig, dengang jeg hentede kajakken hos Go Fishing.
Hvis du har gammeldags tagbøjler, som jeg, kan du binde et kosteskaft fast yderst på stangen, og det er nemt og ubesværet at skubbe kajakken op over kostskaftet, og når den er oppe da at dreje den ind på plads og lægge den anden ende ned på tagbøjlen. Det kræver næsten ingen kræfter at gøre det. Og du ridser ikke bilen
Jeg ved ikke om det også kan bruges på de rundbundede kajakker, men på min fladbundede Heritage fungerer det bare perfekt.
Erik Kyrping kom med en ide forleden. Der må være penge i at konstruere en kajakbøjle på drejefod, så man kan lægge kajakken i bøjlen, skubbe den op og dreje kajakken ind i den anden bøjle.

Eftermiddagsturene har fiskemæssigt været præget af lavvande, og det har kun givet undermålere, uanset vejret og uanset fiskemetode. Jeg har fisket helt inde i badekarret, jeg har fisket mellem første og anden revle, og jeg har fisket uden for anden revle, men stadigværk har det kun givet småfisk.
Jeg kører, for at spare roturen, hen til shelteret ved Lille Afrika, fordi stien ned til stranden er mere bekvem end stierne inde ved Vognkær Enge. Roturen ud og omkring pynten tager kun få minutter.
Jamen, så må morgenfiskeriet da være super.

Torsdag 19. oktober hentede jeg kajakken ved sommerhuset, og i morgendæmringen før solopgang sejlede jeg ud i disen. Nu var der tiltagende vandstand, disen fik alt til at være vådt, og jeg havde hug i det første kast. Det er jo dejligt at blive bekræftet i sine teorier, men det resulterede nu ikke i større fisk end ved eftermiddagsfiskeriet.
Efter en god times fiskeri roede jeg tilbage ved ni-tiden, tog lige billedet inde i bugten og, gik op til bilen for at spise og nyde min te. Dunk, dunk, dunk lød det dæmpet og taktfast gennem disen. Det var garnfiskeren fra Brejning. Efter pausen roede jeg omad mod campingpladsen, indtil jeg var tæt på ham, og jeg fiskede, medens jeg drev skråt udad, roede ind igen, og sådan fiskede jeg i zig-zag næsten ud til pynten, hvorefter jeg roede tilbage og startede forfra. Denne gang blev han forhindret i at sætte sit garn på pynten, fordi der lå jeg, og han satte det sidste derhenne og sejlede tilbage til Brejning. Efter veludført vagt sejlede jeg også til-bage for at tage på arbejde ved frokosttid.
Og resultatet blev kun nogle undermålere. Der er fisk nok, og de større kommer vel en dag.
Sidst eftermiddagen var jeg der igen, mest fordi kajakken stadig lå på tagbagagebæreren, men det blæste for meget til kajakken, så jeg blev på land. Jeg observerede en hvd jolle, som dørgede inde fra bugten og ud mod pynten, hvor den vendte. Der stod Shimano med store blå bogstaver, Rappala med røde og Cannon med sorte på siden af den, og han tog turen med stænger ud til alle sider ned igennem fredningszonen hele vejen gennem bugten og forsvandt rundt om Brejning Hoved Og her går man og tror, at tyvfiskere prøver at være anonyme. Ikke ham her, og han var tillige i en knaldrød heldragt, så han prøvede ikke på at skjule sig.