Tirsdag 1. august stod vinden i sydøst ved sommerhuset, og jeg kørte til Borgmesteren i håb om, at pålandsvinden ikke ville genere der. Det gjorde den heller ikke, idet vinden var drejet, da jeg kom derud, og det gjorde den i takt med bygeskyerne.
Ude over Æbelø kom der ind imellem et kraftigt lyn, og tordenskyen kom nærmere og nærmere, inden den fladede ud og dækkede hele fjorden, og tordenen ophørte.
Store, tunge dønninger rullede ind fra Kattegat, og vandet var ret uklart fra leret, som hvirvledes op. Det var højvande, og på den positive side kunne noteres, at det fjernede bundhuggene, så det kun var drivende tang, som krogen fangede.
Der var intet at se, udover småfiskene i overfladen, og de sprang til side ved linen, og henad halv ti pakkede jeg sammen og kørte hjem. August startede, som juli sluttede - uden fisk.

Søndag 6. august stod vinden hele dagen i øst-sydøst ved sommerhuset, og der var bølger, vandmænd og beskidt vand. hvad jeg konstaterede,da jeg var ude i kajakken sidst på efter-middagen, men ved spisetid gik vinden mere mod syd.
Jeg kørte til Borgmesteren ved 20-tiden, fordi der nu ville være vind på langs ad kysten, måske endog fralandsvind, og det var der. Helt ude ved pynten målte jeg temperaturen, og inde ved strandkanten var den 24 grader i overfladen.
Det var uden større forhåbninger, jeg fiskede tilbage mod bilen, og jeg hverken så eller mærkede fiske i de godt to timer, jeg fiskede derude. Selv småfiskene i overfladen var næsten væk. Måske svævede der endnu så meget af det fine ler i vandet, at de var på dybere vand. Der var i alt fald meget drivende tang, og ind i mellem kom tunge bølger rullende ind ude fra Kattegat. En smuk aften var det

alligevel. Det bliver hurtigt mørkt nu.

Lørdag 19. august smuttede jeg lige til Borgmesteren, vel vidende at chancerne var små. En måling af vandtemperaturen viste 20 grader, så godt og vel, men alligevel i andet kast var der fast fisk. Jeg måtte holde stangen helt stille for at være sikker, og den var god nok - fisk var der. En kutling på 7-8 cm, korrekt kroget på rejefluen, blev nænsomt befriet og genudsat. Det var også det eneste hug, og den eneste fisk jeg så. Kørte hjem efter små to timer.

Søndag 20. august var jeg der igen. En god times tid. Fik luftet stangen, kiggede efter fiskene, og ude ved revlen sprang fiskene til alle sider - marsvin kunne det ikke være på det lave vand, næh, den var god nok, det var en sæl. Hovedet kortvarigt oven vande, kiggende sig omkring, så ned at jage igen, og lidt længere henne ad revlen kom den op igen. Sådan gentog det sig.

Mandag 21. august på tur i kajakken hen til Lille Afrika, som så ofte før. Havde sat spinnestangen i stangholderen. Nåede helt ind til bugten, før det begyndte at regne. Havde dog været så forudseende at have taget regntøjet på. Fiskede en lille times tid, uden resultat. Så intet ud over en flok marsvin.

Det er åbenbart stadig for tidligt at fiske i solnedgangen, når vandet er så varmt. På alle mine aftenture i kajakken har jeg spejdet efter fisk, og jeg har en sjælden gang forstyrret en fisk i overfladen, men som regel er der intet at se. En kraftig storm med udskift-ning af vandet, så temperaturen falder et par grader, vil fiskemæssigt nok være at ønske. men det vil være synd for min kone, som dagligt har stor fornøjelse af at bade i fjorden.

Fredag 25. august ligger jeg ved pynten henne ved Lille Afrika, da noget skubber til fluen. Åh nej da, ikke en kutling igen, var min første tanke, men så begyndte fluen at flytte sig fra den ene side til anden, ligesom.... Og det var en hornfisk, en bette sag på 22-23 cm, yngel fra i år. En køn lille skalamodel, fejlkroget i siden, men nænsomt befriet og genudsat. Iøvrigt er kajakken utrolig stabil til fluefiskeriet.

Lørdag 26. august en lille motionstur i kajakken henad fire-tiden. Mellem Tulip og den hellige sprang småfiskene pludseligt ud af vandet, og jeg satte kursen udad. Pludseligt godt et par hundrede meter fra land kom en kølvandsstribe med krappe bølger små 50 meter fra kajakken, og i midten stak en rygfinne ud af vandet, en hval på 4-5 meter er ikke overdrevet, og lige så pludseligt var den væk igen. 150 meter borte var den i overfladen igen, og det var det sidste jeg så til den. Da "avishvalen" huserede, var jeg også på fjorden for at se den, men jeg indrømmer gerne, at nu - hvor jeg havde en mindre hval på så lille afstand - så lå jeg stille og skulle ikke tættere på. En stor oplevelse for mig. Ønsket om et vandtæt kamera er ikke blvet mindre nu.
Jeg fortsatte turen hen mod Lille Afrika, og på tilbagevejen prajede jeg en motorbåd, som var på vej ind til Tulip og spurgte ham, om han havde set hvalen. Det havde han ikke, men henne ved Hvidbjerg havde han set ørrederne springe ud af vandet, og der kom nogle bølger, som i alt fald ikke var lavet af en båd, og som var lavet af noget stort. Det kunne meget godt passe på min oplevelse, sagde han.

Søndag 27. august var jeg sidst på eftermiddagen på Borgmesteren. Et par drenge var lige neden for stien, med fluegrej, og den ene havde fået en lille en. Således opmuntret fortsatte jeg udad, men to en halv times fiskeri gav kun et lille forsigtigt hug, som kunne være hvad som helst, det føltes i alt fald ikke som en ørred.
Vandtemperaturen blev målt til ca. 19 grader, en let sydvestlig vind, og lidt beskidt vand, men ellers en dejlig tur på trods af regnvejret.

Tirsdag 29. august blev kajakken lagt på bilen, og turen gik til Borgmesteren. Bevæbnet med en grensaks fik jeg barderet mirabellebuskene så meget, at jeg kunne bære kajakken ned til vandet. Det var blevet noget tæt og ufremkommeligt.
Det var fint vejr til fluefiskeri fra kajakken.Det lille anker kunne fint holde kajakken, og selv om nogle dønninger kunne vippe den, så lå den fint og stabilt, når jeg kastede. Et enkelt hug ude over ålegræsset ved revlen var alt, men som sædvanligt ingen fast fisk. En bobleflådsfisker var gået på land, og jeg sejlede hen for at snakke med ham. Han var med i bryggeriets fiskeklub, fortalte han, og da han samme dag i Go Fishing havde kigget på kajakker, fik vi naturligvis en snak om det.

Onsdag 30. august kørte jeg med kajakken over til Brejning Hoved, men gik heldigvis ned til stranden først. Området var dækket med garn, nedgarn ind over revlen og helt ind til 40-50 meter fra stranden, plus et hav af åleruser. Det kan næsten kun være piratfiskeren fra Brejning, der huserer igen. Gid fanden havde ham og hans ulovlige fiskeri. Kørte dernæst til Borgmesteren, men har var søen for hård, og jeg endte hjemme ved sommerhuset igen. Her pakkede jeg grejet i kajakken og sejlede hen til Lille Afrika. Det blev dog kun til kortvarigt fiskeri, da vind og sø var for hård til at ligge der. Uden anker drev jeg meget hurtigt, og med anker lå jeg med bredsiden mod bølgerne, vippede meget og fik mange skvæt indenbords. Jeg sejlede ret hurtigt hjem igen. Motion fik jeg da.