Juli

Aftener i kajakken med gyldne ørreder. Siden hjemkomsten fra Norge har jeg været ude flere aftener, med svingende vejr, svingende temperatur og svingende fiskeheld. Som regel har der været vind og strøm, som gjorde, at det blev med den lille lette spinnestang.
Der har været en del hug, tog en enkelt ørred med inde fra bugten, en hornfisk fra anden revle, men ellers har bidelysten været begrænset. Vandmændene er blevet store, og der er masser af brandmænd, små endnu, men de "bider" .
Vandet ser heller ikke for godt ud, måske er det bare vejret, som har gjort det uklart. I går, onsdag 4. juli, så det nærmest ud som om algerne var kommet. Vandet var nærmest grønligt og så ikke indbydende ud.
En dejlig ørred på små 60 cm huggede alligevel på min lille Toby, da den kom parallelt med revlen. Tromletyk var den og gylden som en bækørred. Det har ikke været den eneste, der har taget efterårsdragten på, men jeg synes, at det er tidligt, at det sker i år.

Først troede jeg, det var en mindre fisk, men så bemærkede jeg, at den trak af med kajakken i større fart end normalt. Det kan være svært med det samme at vurdere fiskenes størrelse, fordi selv en mindre fisk trækker kajakken. Næste problem var nettet, som ikke har størrelsen til sådanne fisk, men i andet forsøg lykkedes det at få den i posen. Op kom den, og et skønt syn var den i aftensolen. Billede? Næh, jeg havde ikke kamera med, sådan som det har regnede, da jeg tog afsted.

Regnvejr og sommerferie. Sidste år var det hedebølge og sommerferie, men i år har vejret været meget bedre set med lystfiskerens øjne, det har regnet, det har blæst og vandtemperaturen ligger på små 17 grader, bortset fra lidt alger og uklart vand, så har det været godt, rigtigt godt endda.
Jeg har drevet i kajakken og fisket med en spinner eller lille blink, og de sidder der - den ene efter den anden, hovedparten for små eller mindre fisk, men næsten hver gang fisk over målet. Gyldne havørreder i topkondition. Forleden roede jeg i hård mod-vind ind i bugten, godt våd af bølgesprøjt og pagajvand, da en ørred sprang. Jeg fik i en fart lagt kajakken stille, og få kast senere sad den der, 42-43 cm. I den næste halve time fik jeg fire mere, to under målet. Alle blev taget i kast helt ind mod land og på ganske lavt vand, fisk man med garanti ville have trykket væk fra stedet, hvis man kom vadende.På samme måde hen over ålegræsset, som nu er blevet højt og tæt, kan man komme tæt på fiskene.
En fisk fulgte efter blinket og blev stående, da jeg løftede blinket op, først da så jeg den, sænkede resolut blinket ned i vandet, fisken huggede, og jeg løftede den direkte op i kajakken. Ikke så meget pjat med det. Den var sikkert forvirret endnu, da den blev genudsat, så hurtigt som det gik.
Men der er fisk nok, skal jeg hilse og sige. Hvis man gik direkte efter bedste fisketid, i mørket, så kunne man sandsynligvis få flere og større fisk, men jeg er som regel tilbage, inden det er mørkt, uden jeg synes, at jeg mangler fisk.
Det eneste, jeg har været lidt træt af, har været, at der har været for megen strøm eller vind, så afdriften har været for stor til flue-fiskeriet, men det skal nok komme. Så er jeg der.