Juni
Tirsdag 5. juni Grundlovstur til Wedellsborg. Nu skulle den nye kajak prøves. Vejrudsigten lød på svag til jævn nordøstlig vind og temperaturer op til 25 grader. Kajakken blev læsset på bilen om aftenen, vækkeuret stillet til lidt i tre, og så var det tidligt i seng.
Grundlovsmorgen var der ikke meget at sige til, og så gik det afsted til Husby Strand, hvorfra jeg ville ro ud til Wedellsborg Hoved. En enkelt fisker var allerede derude. Himlen var overskyet og der kom nu en jævn vind fra nord, og den friskede hurtigt op og gik lidt mod nordvest.
Jeg lagde fluegrejet i kajakken og håbede på mindre vind i løbet af formiddagen. Spinnestangen blev rigget til, men der var så kraftig afdrift, at jeg kunne nå to til tre kast, inden jeg måtte ro væk fra strandbredden igen. Frem og tilbage hele tiden, fik et par hug men ingen faste fisk. Fortsatte ved alle pynterne ud til hovedet.
Ude på hovedet gik vinden næsten på langs, og jeg fiskede hele vejen hen til revet, afbrudt af et par spisepauser på land. Hurtigt drev skråt udad, så ro skråt tilbage indad, og sådan fiskede jeg i sik-sak derhen. Jeg havde håbet på at kunne kigge nærmere på revet for at lure dets hemmeligheder af, men vandet var oprørt og uklart, så jeg kunne kun se nogle få meget store sten.
En pæn ørred tog blinket, rullede sig i overfladen og slog sig løs. Uover nogle hug var dette det nærmeste jeg kom på at fange noget denne dag.
Efter en lang, sej tur i modvind og sø læssede jeg sidst på formiddagen kajakken på bilen. Den havde vist sig sødygtig, som jeg håbede på, og jeg glæder mig til at bruge den.
Lørdag 9. juni Føvling Fluefiskerlaugs sommermøde. Det årlige laugsmøde ved Gudenåen fandt som altid sted den sidste lørdag før kanosejladsens start, så vi kunne nyde naturen og forhåbentligt se majfluerne, og måske endog gå så vidt som til at fiske.
Laugsmødet er normalt mere snak end fiskeri, iblandet både mad og drikke og godt humør. Færre end de foregående år grundet deltagelse i fødselsdag og andet afbud, men vi fik en dejlig dag ved åen. Det er sjældent, at vi er begunstiget af så godt vejr som denne gang, og mange laugsmøder huskes for nødvendigheden af varm påklædning, medmindre vi da havde søgt tilflugt i hytten.
Årets begivenhed var de mange ihærdige forsøg på at identificere et par rovfugle. Børge havde sit profesionelle ornitologkikkertudstyr med, så vi havde alle muligheder for at klare. Det var et par "misfarvede" unge musvåger, kunne Børge senere fortælle. Enkelte fisk ringede i svinget, men ingen af de fiskende havde større succes.
 Drømmesvinget ved Storåen |
 Omsider. Den sidste dag så vi en elg. |
 Vejbroen ved Ho-elven bringer minderne frem |
 Højt vand og kraftig strøm i Folla |
Omkring 20:30 var vi fremme hos Roland Svensson i Foskros, fik lejet hytte og købt fiskekort. Alt i alt en tur helt ifølge plan og tradition, kun med det usædvanlige at se en elg trave af sted langs vejhegnet, da vi nærmede os Vänersborg og en konstatering af et vildt voksende antal hastighedskameraer. Storåen var som sædvanligt et vidunderligt syn, ikke mange insekter og kun få ringende fisk, men et herligt fiskevand. For første gang var der ringende fisk oppe ved drømmestykket, men da vi havde fået rigget til, var klækningen overstået.
Men noget var ganske forandret. Allemandsretten var ophævet, og der var campingforbud langs hele åen, idet der kun måtte overnattes på anviste, nummererede pladser mod udfyldelse af et identifikationskort som med 60 kr. i den vedhæftede pose skulle lægges i en betalingsboks ved pladsen. Naturpladserne, hvor Peter og Jan med flere plejede at slå telt op, måtte ikke længere anvendes.
De manglende klækninger fik os ud at lede, og vi kørte meget rundt uden at finde bedre steder i området. Jan havde SMS’et, at Sölvbäckaströmmen var døet ud, og at de kørte nordpå, og at de ville komme til Storåen midt på efterfølgende uge. Nedenfor Foskros var der et beskedent tørfluefiskeri, Erik så en større fisk, men ellers var det kun småfisk, som tog fluen. Bæverne havde igen bygget langs bredden. Ved selve Foskros havde myg og knot mere glæde af vores besøg, end vi havde af fiskeriet.
Efter nogle dage pakkede vi sammen, gjorde hytten ren og ville køre til Folla i Norge. På vej mod Idre så vi en elg i skoven, stoppede, og jeg steg ud af bilen og gik hen mod den for at tage billeder. Den blev stående et øjeblik, men vendte sig så og travede væk. Turen gik mod Tolga, og vi stoppede et par gange ved Hoelven og kunne mindes tidligere besøg. Blandt andet ved vejbroen hvor vi havde lavet kaffe ved at bruge et lommetørklæde som kaffefilter. Hoelven huskede vi mest for en kæmpebestand af små bækørreder.
Norge er et smukt syn, men et dårligt gensyn. Vi var nede på campingpladsen for at kigge på hytte, og der var tre triste, ledige hytter. Toiletforhold og vaskeforhold kunne man værre spist af med i tresserne, otte håndvaske hvor man kunne stå med røven mod hinanden ved morgentoilettet og en enkelt bruser. Det er for primitivt. Og prisen på 475 kr. i forhold til de 400 svenske for at sommerhus med alt tilbehør siger alt om nordmændenes indstilling til turister. Vi indkvarterede os på Esso Taverna hotellet i stedet, til den dobbelte pris selvfølgelig, men væsentligt mere luksuriøst end hytterne.
Der lå stadig sne på fjeldene, og afsmeltningen var årsag til, at Folla var væsentligt mere vandførende end forudset. Der var næsten ingen klækning, og på alle 40-50 km op til Folla by og tilbage igen, fandt vi intet tørfluefiskeri. Vi prøvede ved transformatorstationen og længere nede, men der var kun få ringende fisk, og næsten alle var uden for kastevidde. Vi kortede derfor turen af og var hjemme efter en uge. Uden ærgrelse, for turen havde budt på mange oplevelser, selv om fiskeriet havde været dårligt.