Maj

Det har været en overdådig april, og den varme vinter, den megen sol og de høje vandtemperaturer har bibragt denne overdådighed, men alligevel... Planterne, træerne, insekterne og fuglene har reageret herpå, viberne har været her i vinter, lærken var tidligt på færde, kvidrende højt oppe i den skyfrie himmel, insekterne har været her, og bøgen sprang ud tidligt i april. Men alligevel...
Der har været mange undervandsbegivenheder, som ikke har ændret sig meget. Der har ikke været mange flere fødeemner inde på det lave vand end sædvanligt, og det leder tankerne hen på, om sollyset skal være der i tilstrækkeligt mange timer om dagen, før plankton og andre organismer dannes i mængder, så tanglopper, rejer og småfisk trækker ind på de lavvandede områder. Før føden er der, kommer der vel ingen.
Ørrederne er blevet stående inde i bunden af fjorden, også som de plejer, selv om temperaturen allerede i marts passerede fem grader og dermed var oppe i et gunstigt område. Alligevel blev de stående i åen og i fjorden. Det kan måske skyldes det faktum, at deres fødeemner endnu ikke var inde ved land.
Børsteormene sværmede også sidst i april, selv om vandtemperaturen forlængste havde passeret det punkt, hvor man normalt siger, at det er forudsætningen for, at de sværmer. Det varede nogle få dage, og så var det forbi.
Man kan tænke meget over det, man kan opstille mange teorier, mere eller mindre under byggede, men som så ofte før vil det være sådan, at hvad man udtænker af teroerier eet tidspunkt, skydes ned af virkeligheden på et andet tidspunkt. Men reflektere over tingene det gør man. Det er herligt at være lystfisker.

Lavvande ved ebbevejen

Et par fiskere runder Østerhoved

Onsdag 2. maj Forårstur til Æbelø. Jeg havde taget en feriedag med henblik på at tage kajakken til Æbelø, og denne gang var vejrudsigten med mig, bortset fra at der lå en tyk tåge over fjorden, men jeg regnede med, at den var væk, når jeg var klar til at sejle. Det var meget lavvandet, da jeg ankom til ebbevejen, men det var klaret op, og jeg kunne komme afsted. Den første del var med kajakken på slæb, men omsider kom jeg til at sejle, og det gik glat op til midt på Brådet, hvor jeg trak kajakken over for at sejle vest om øen op til fyrtårnet. Digesvalerne var kommet, og der var masser af fugle i luften. Revet var fint med en svag østgående strøm, og der var fisk. Derefter blev en del af bugten affisket, men uden held. Strømmen vendte til vestgående, og revet blev prøvet igen, men kun med kontakt til hornfisk. Sejlede hen til midt på nordsiden for at drive over tangen.
Blev fulgt af nysgerrige hornfisk, som svømmede ved siden af kajakken. Det så næsten ud, som om de blinkede til mig. Fisk fik jeg dog ikke fanget, men havde et par herlige timer, hvor jeg fiskede og nød udsigten mod hav og land. Brugte flittigt kikkerten til at studere omgivelserne. Det var tydeligt, at det kraftige højvande sidste år havde gnavet i klinterne med nedstyrtning til følge.
Fik øje på en fisker henne ved Østerhoved og sejlede ind bag ham for at snakke lidt. Han fortalte, at de var en gruppe på otte, fire havde sejlet i båd dertil, og fire var gået derover. Iblandt dem erik Kyrping. De var nu på vej hjemover, så jeg ville havde det for mig selv. De havde fået en enkelt på 45 cm. Han fortalte, at han altid gik med ophænger, da jeg kommenterede den lille røde flue, og at ophængeren gav mange fisk - den dobbelte chance kaldte han det.
Jeg sejlede rundt om Østerhoved og fik nogle fine ture omkring pynten. Marsvinene kom tæt på mig, og det er altid en fornøjelse at følge dem - de fremstår som hyggelige og fornøjelige dyr, når de kommer forbi og pruster til mig. Drev også henover det meste af strækket fra Tjørnehulen og op´til Østerhoved, men havde kun kontakt til hornfisk. Sejlede derefter hjem, træt efter en herlig dag, og ret øm i min bag og skuldre efter mange timer i kajakken.

Lørdag 5. maj Husby Strand. Michael og jeg havde aftalt at tage på tur, og han havde foreslået Fakkegrav som en mulig-hed, tidevand taget i betragtning.
- Har du nogen ideer?, spurgte han, da jeg kom. - Næh, det havde jeg ikke. Så foreslog han Husby, og den var jeg da med på.
Vi fiskede først rundt om pynten og gik så ind på pynten før færgen. Medens jeg prøvede XStream-stangen med en højere lineklasse og skiftede tilbage igen for at have en flydende line på, havde Michael kontrakt med fisk.
Senere stod jeg derude og snakkede i telefonen, og i løbet af samtalen genudsatte Michael først en ørred, så en hornfisk, og så var det nødvendigt at bruge nettet. 46 cm viste den sig at være - jeg troede, at han var en kammerat, og så benytter han sig groft af, at jeg var optaget af at snakke.
Han mente nu, at det var fuldt berettiget, at det ham, der fik fisken i dag, og det er der nok noget om. En kajakfisker kom forbi, og vi fik en lille snak om kajakker, da jeg prajede ham. Han havde en 14 fods Redfisk sit-on-top, og det er lige, hvad der står på min ønskeseddel. Jeg er lidt opsat på at sætte min til salg for at købe den anden. Lad os nu se.

Søndag 6. maj Vognkær Enge. Regnen kom omsider, Bededagsferien var gået med at male hus i Børkop, og søndag eftermiddag blev den fræsede køkkenhave planeret og revet, og der blev sået græs i forventning om den kommende regn. Farvel lugning og farvel dræbersnegle. Og farvel til dårlig samvittighed over at bo i sommerhuset, når man burde være i haven derhjemme.
Kørte til Vognkær Enge ved 19:30 tiden for at revlefiske ved pynten og udad. Det blæste en del, og da bygerne kom, blæste det kraftigt, men med rygvind, så gik det alligevel. Jeg tror, jeg vil have net på ryggen igen. Godt nok fik jeg en ørred kanet ind, men de smutter, når de mærket sandet under bugen. Jeg havde ingen handske med og var derfor nødt til at vade dem på land. Vandet blev målt til 15 grader ude på revlen. Det var lidt uklart. Pudsigt nok mærkede jeg overhovedet ikke noget til hornfiskene, men pyt med det når ørreden hugger. Stoppede 21:30, selv om fiskeriet var godt på dette tidspunkt.

Mandag 7. maj i bølger var jeg igen på aftentur, men det var blæst en del op fra vest, og det var umuligt at komme ud på revlen, selv om vandet var faldende. Efter en lille time opgav jeg og kørte hjem. Kunne have fisket ved Hagen lige neden for sommer-huset, men der har i den seneste tid været overrendt af tyskere, og det ville der af den grund ikke være meget fornøjelse ved.

Lørdag 12. maj. Fra Vognkær Enge til Husby. Hjemmestyret var på tur som guide med sekretærforeningen, og der var frit slag med enkelte modifikationer. Om morgenen tog jeg kajak-ken hen til Vognkær Enge i en jævn østenvind, hvor bølgerne bar mig i blide skub, så det var en leg at padle. Gjorde stop flere steder og måtte drive for anker på grund af hurtig afdrift.
Prøvede Xstream stangen med et nyt skydehoved, klasse 8 flydende med sink tip, men det var ingen succes. Gik i land ved pynten og satte den gamle 7'er flydende på. Fiskede lidt ind i bugten, men fik ingen fisk.
Roede hjem igen efter et par timers fiskeri. På hjemturen passerede jeg en flyderingsfisker, som så ud til at nye fiskeriet ud over anden revle. Herligt at se, at nogen prøver nye veje, selv om de jo ikke er så nye. Det er egentligt underligt, at så få fisker fra flyderingen, når så mange ejer en sådan. Flyderingen er fin at fiske fra, bare man ikke skal sejle for langt, for det er anstrengende med svømmefødder.
Efter diverse gøremål kørte jeg til Husby Strand midt på eftermiddagen for at fiske aftenenen igennem. Det begyndte at regne, da jeg kørte, heldigvis havde Ida stadig sol og fint vejr i København, fortalte hun som svar på min sms. Det blev overskyet med byger, men egentligt okay fiskevejr. Inde ved den første pynt var der smolt, og der var gydende hornfisk mange steder, også hornfisk som huggede på fluen, men ikke så hårdt at de blev siddende.
Endte ude ved pynten før færgelejet, hvor Michael og jeg fiskede sidste gang. En kajakfisker gik på land mellem pynten og færgen, og jeg gik hen for at sludre med ham. Han havde modellen større end min og var meget glad for den. En ørred sprang et gange henne ved pynten, henne ved min rygsæk faktisk, og da vi skiltes, kastede jeg til den. Hornfiskene var der hele tiden, og jeg fik end ikke kontakt til ørreden, som i luften synes at være en måler cirka.
Det blev mørkere og surt, og henad syvtiden startede jeg indover med flere fiskepauser. Kajakfyren var derude og drev roligt afsted, medens han fluefiskede. Henne ved pynten ind til fladvandet gik jeg helt ude ved vandkanten, og da jeg to gange have trådt fisk væk, som havde stået i tangklatterne helt inde ved bredden ppå ganske lavt vand. Ørreder var det, efter vendingen at dømme som ikke lignede hornfiskenes overfladeplaskende vendinger, så derfor blev der fisket strandlangs og udad.

Søndag 13. maj. Det lugter af havørred. Stående på terrassen ved sommerhuset, snuste jeg ind og kundgjorde det over for Ida. Jamen, så gå dog ned og fang den, svarede hun. Godt tyve var jeg så klar. Der var vindlæ nedenfor, vandet næsten blank, og det så rigtigt godt ud til skumringsfiskeri, men et kvarter senere vendte vinden til øst, men svar svag. En rimelig ørred tog fluen under meget hurtigt hjemtagning - for at lokke hornfisk - men den røg af i overfladen og var væk. Flueskift hjalp ikke til nyt hug.
Vinden friskede lidt op, og der kom større bølger. Et par hug kom der, men til sidst vendte jeg om og ville lige fiske ved den tabte ørred igen. Og godt. Ørreden tog fluen i bølgerne, og jeg vadede resolut på land og kanede fluen op på stranden, før den fik chancen for et udløb. 43 cm sølv som kom op i køleren. Jeg sagde jo, det lugtede af havørred!

Mandag 14. maj. Ingen genudsendelse. Selvfølgelig skulle jeg ned igen den følgende aften, men der var intet at komme efter, det skulle da lige være synet af de jagende marsvin, og en flagermus der kom susende ud over vandet. Nu skulle grejet have lov at tørre, da vi dagen efter futtede til Schweiz på familiebesøg og ultrakort ferie i Lugano.

Onsdag 23. maj i kajakken til Vognkær Enge. En herlig aftentur, som tegnede fint, flere hornfisk blev set på vejen derhen, og jeg gik i land i bugten for at samle fluestangen. Det blev en aften med stille drev, da vinden næsten forsvandt, og bortset fra lidt smolt måtte jeg nøjes med at nyde sceneriet. Næsten hver aften kommer marsvin ind i bugten, og hver aften høres gøgens kukken i skoven.

Ida og Susanne på besøg

Solnedgang over bugten mod Brejning Hoved

Fredag 25. maj sad jeg igen i kajakken. Samme sted, samme herlige view, samme afslappende stemning. Vi skulle have besøg af en af Idas københavnske veninder, så jeg havde aftenen for mig selv, indtil hun sendte en sms om, at hun i stedet for at lave aftensmad var taget på den nye fiskerestaurant i Brejning havn. Senere kom en opringning, at nu stod de på diget ved shelteret og kiggede ud på mig. Jeg gik selvfølgelig på land og snakkede lidt med dem, inden de forsvandt hjem til sommerhuset.

Pinsesol ved Wedellsborg Hoved

Frisk sjællænder kompenserer for modvinden

Søndag 27. maj dansede pinsesolen. Stod op ved to-tiden og kørte til Husby Strandvej. Fælt syn med den gule VW-transporter, som med trappe, bord og stole tydeligt viste, at her camerede et hold tyskere ulovligt. Jeg skyndte mig at rigge til og gik udad, med et stop ved pynten for lige at se, om der var ørreder inde under land, og det var der. Gik forbi et ilanddrevet marsvin, som havde mærker efter garn. Endnu en bil kørte ned til parkeringspladsen, og jeg tog rygsækken på og gik udad. Da jeg midt på engen kiggede mig tilbage, kunne jeg se den nytilkomne følge efter mig. Jeg fortsatte forbi færgen og kunne se, at han var stoppet op for at fiske. herligt, så var der fred igen.
Pynten før hegnet blev fisket igennem, men uden at mærke noget. Ved hegnet gik jeg over klinten hen til høfderne og satte rygsækken på sædvanlig plads. Vinden var frisket op fra en mere nordlig retning, end DMI havde forudsagt, og er stod en frisk nordøsten vind på langs ad stranden, lidt besværligt at kaste i, men det gik. Der var nogle småfisk inde under land, og jeg havde en pæn følger med.
En anden fluefisker kom fra midten af stykket gående hen til mig, han havde cyklet herud. Sjællænder med svigerfamilie i området, et fornuftigt valg af hustru for en fluefisker. Vi fik en hyggelig snak over madpakkerne. Ved ni-tiden friskede vinden yderligere op, og jeg begyndte at pakke sammen.
En spinnefisker kom hastende hen over stranden. Var det dig, jeg så klokken fire, spurgte han på engelsk. Joh, det var det da, kunne jeg bekræfte. Jeg forsøgte jo netop at undgå dig, men helt lykkedes det jo ikke. Han lo, en gemytlig germaner, men han var nu okay og tilhørte ikke det kummefryserfiskende folkefærd fra syd. Efter en kort snak tøffede jeg hjemover mod bilen, tre kilometer i waders og med fuld oppakning.