April

Torsdag 12. april. Påsken kom, og påsken gik med familie og meget arbejde. Påskelørdag blev Ida leveret i lufthavnen til en uge på Gran Canaria, men sygdom i familien, arbejde og dårligt vejr satte en stopper for alle tanker om en "parallelferie". Torsdag sidst på formiddagen lykkedes det endeligt at holde fri, og det var første dag i længere tid uden kraftig blæst - ja det var faktisk vindstille - og kajakken blev kørt til Lille Afrika, hvor en anden var i vandet.
Fluestangen blev rigget til, og jeg prøvede ude ved revlen og længere inde i bugten, men helt resultatløst. Skiftede til blink. Uden at mærke fisk. Snakkede med den anden, som havde været der siden tidlig morgen. Han havde heller ikke set fisk. Kunne dog fortælle om gode fangster ved Brejning Hoved weekenden før.

Fredag 13. april. Overtro selvfølgelig. Vejret var perfekt. Det måtte give fisk.
Hentede kajakken, stoppede ved bageren i Brejning og ville ned til Brejning Hoved. Halv syv om morgen og allerede tre biler parkeret, alle med stangrør synlige.
Tilbage til Lille Afrika. Vandstanden var stigende, go det måtte være ideelt inde i bugten over stenene og ved muslingeban-ken. Kajakken blev søsat, og med fluestangen gled jeg sagte afsted over det klare vand, dovne bølger og kun af og til lidt krusninger ledte hen på fredag 13.
Man kunne se rejer og småfisk, men ørreder så jeg ingen af, og efter fire timer pakkede jeg sammen, kørte til sommerhuset og læssede kajakken af, medens jeg tænkte over, hvad der kunne være årsagen til mit ringe held.

Solopgang ved Wedellsborg ind mod Husby strand

Wedellsborg Hoved 56 cm fynsk skønhed

Lørdag 14. april. Der var bebudet vind fra sydøst, og fredag aften blev rygsækken pakket til en Wedellsborg-tur, så kun termoen og madpakken manglede. Halv fem var jeg oppe, og der var allerede skimtelys, så det var med at få fart på. Henad kvart i seks holdt ved Husby Strand, hvor to andre allerede havde rigget til. Der var Sea Trout Open, så jeg kunne forvente, at der ville komme rigtigt mange hertil, sagde de, og det ikke lovende.
Claus fortalte, at Bo fredag aften lå nummer fem i konkurrencen. Medens vi stod og snakkede huggede en undermåler på Bos blink. Det gjaldt vist om at komme helt ud, før der kom andre. Tog den med spinnestangen udaf, og først klokken otte var jeg ude ved høfderne. Ikke et hug havde jeg, ikke en fisk havde jeg set.
Morgenteen duftede lifligt af rom, medens jeg riggede fluegrejet til. Fiskede omad mod revet, spottede en fisk og kastede som en gal, men den ignorerede fluen. Skiftede flue nogle gange og endte med en hvis, næsten transperant, rejeflue. Vinden vendte og jeg vendte med den og fiskede tilbage mod den efterladt rygsæk 100 meter henne. Så en fisk vende og vadede hurtigt, men forsigtigt, hen mod den. Fik den, en ørred lidt over målet, håndlandet med handske - nu skulle det læres at gøre som de rigtigt seje!
Få kast senere sad en lidt større der. Fik grebet den efter flere forsøg under meget sprøjteri og dramatik. Den var ikke udtrættet nok. Fik endnu en på samme størrelse få kast senere, også den kom i posen, men kun fordi den blødte fra gællerne. Sikke en dag.
Det var vist fisk nok for idag. I alt fald indtil der sad en en flot fisk på fluen. Det blev en lang fight på kort line og efter et forgæves forsøg på at holde den fik jeg endelig fat i den. 56 cm. Den kunne jeg ikke sætte ud igen, rovfiskeri eller ej. Fryseren var tom. Gav Michael et praleopkald, spottede endnu en fisk, medens vi snakkede, afbrød samtale og fangede den. En undermåler.
Vandet begyndte snart at falde, og jeg næsen hjemad. På pynten efter hegnet skulle jeg prøve, her var der tit fisk. Også i dag. En fin fisk på 52 cm. Ved et-tiden var jeg tilbage ved bilen. Wedellsborg havde scoret endnu en gang.

Heinz Gerhard fra Dansk Grejsamler Klub

Ove Nielsen, Claus Verner Nielsen og Henning Jacobsen

Fly Festival i Kolding var et af forårets højdepunkter. Jeg havde tilbudt at hjælpe til og var derfor tilstede begge, hele dage, og var ikke uden grund lidt øm i fodtøjet til sidst. Mine opgaver var dels opsyn ved DM i fluebinding, at hverve nye medlemmer til FFFD og uddele mine postkort til medlemmer ved standen. Det var herligt at konstatere, at Heinz og Claus sammen med Henning, som jeg mødte for første gang, skulle være på stan-den ved siden af med udstilling fra Danske Grejsamler Klub. og det er muntre mennesker at være sammen med. Og grej i alle afskygninger, men uden særlige nyheder. Faldt dog for en stang, blålig marmormønstret, Lawson Xstream, for laver man en stang med det udseende, tør man kun gøre det, hvis den dur. Derfor står der nu en saltvandsstang klasse 7-8, og den skal testes grundigt, har jeg lovet direktøren for 2biz, som er importør af stangen.
Dermed ikke sagt, at der ikke blev kigget og følt på grej, for det gjorde jeg, men jeg manglede jo ikke noget særligt. Fik snakket en del med Lars Østergaard, som havde tegnet årets plakat, og nød de mange fine billeder, han havde med. Købte et tryk af torsk på tang til ophængning derhjemme.

Mandag 23. april tog jeg til sommerhuset i løbet af eftermid-dagen. "Skal vi ikke flytte ind", havde Ida spurgt i telefonen, og jeg hentede det mest nødvendige, som fjernsyn, tøj og mad, og så var vi flyttet ind.
Tog kajakken om til Lille Afrika, nu skulle marmorstangen indvies. Det blæste mere en forudset, så der blev ikke fisket undervejs, og første stop var ved pynten. "Har du fået noget", lød det bag mig, og en anden fisker i havkajak gled forbi. Det havde jeg ikke, var først lige startet, men han havde haft en fin følger inde ved den store sten.
Roede ind til skovbækken og fiskede der. Ingen fisk, selv om der var masser af fødeemner. Fiskede grundigt uden resultat og fiskede resten af strækket i drift.
Marmorstangen? Den er bare okay!

Tirsdag 24. april lidt over seks kunne jeg fange den dobbelte sol gennem tandlægens træ. Sikken en morgen at vågne op til. Man bliver uundgåeligt gladere i sommerhuset. Midt på eftermiddagen tog jeg til Haiti. Kajakken blev gjort klar og henad halv seks var jeg på vandet.
Ups. Skræmte en ørred tæt på land, kastede til den, men den var væk. Der var sværmende børsteorm, så det tegnede til at blive en god aften. En let medvind gjorde det flyvende at komme afsted. Stoppede nogle gange undervejs for at kaste, hvor mågerne havde dykket, men så ikke flere fisk.
Vinden døde, det samme gjorde fiskeriet, og der var kun børsteorm at se. Halv ti var jeg hjemme igen.

Søndag 29. april lidt i fem var jeg vågen. "Vejle Fisker" konkurrencen foregik denne weekend, og jeg ville derfor væk fra Vejle Fjord.
Turen gik til Wedellsborg. og jeg parkerede nede ved Husby Strandvej. Det var meget højvandet, og stranden var oversvøm-met, vindstille og havblik. Jeg så årets først hornfisk i overfladen, og et eller andet jagede stimer af tobis eller småsild, så de sprang ud af vandet, og den jagede stime flyttede sig hurtigt langs stranden. Det lykkedes en enkelt gang at være på kastehold, men uden at få hug.
Den nye XStream-stang var i brug hele dagen, og den har været et positivt bekendtskab, velkastende og uden at trætte ved brug hele dagen. Men uden at blive flexet af ørreder med størrelse. Små fisk og smolt, plus naturligvis hornfisk, var de eneste fisk denne dag.

Mandag 30. april havde jeg taget en feriedag for at tage til Æbelø, men da der var bebudet nordøstlig vind, stod det dårligt til en kajaktur derover, og jeg tog igen til Wedellsborg. Da vinden kom ved sekstiden, stod den imidlertid i nordvest, og jeg gik derfor hele vejen fra Husby Strandvej, rundt om hovedet og hen til revet.
Vandet var rent, og den svage vind riflede overfladen, så det hele var perfekt.
Revet gav et pr solide ruskere, som forsvandt, long distance release, men derudover kun hornfisk og et par smolt.
Turen hjemover i løbet af eftermiddagen, gav heller ikke noget særligt, men det var en vidunderlig forårsdag. Derhjemme kunne jeg konstatere, at vinden var i nordøst, så lidt ret fik DMI trods alt.