Marts - endeligt forår

Der er masser af vand i den lille skovbæk, men den tørrer næsten ud om sommeren og skal nydes, mens den er der.

Et par ænder sad på stenen, og selv om jeg vadede forsigtigt ud, lod de sig til sidst modvilligt glide ud i vandet.

1. marts Lille Afrika Nu starter foråret ifølge kalenderen, og de fleste åer åbner fiskeriet, men jeg havde nu besluttet mig for en eftermiddagstur til stranden, og henad halv et var jeg i gang med at pakke bilen. Fik lavet te til termoen og skiftet tøj. Afsted gik det ud til den lille parkeringsplads ved Lille Afrika - og joh da, det hele var der endnu. Sådan da. Rækværket med bænk nede ved stranden var blevet afløst af læskur med stole og sågar en redningskrans .

Hmmm. Linekurven var ikke med. Jeg lagde fluestangen ind igen, da det blæste vel meget til at klare skydelinen uden kurv, og jeg riggede en let spinnestang til. Gik hen til Madebækken, som var blevet oprenset, og broen var væk, fulgte den ud til stranden og gik rundt i bugten hen til den lille skovbæk. Efter en kop varmende te fiskede jeg tilbage mod Madebækken, vandet var klart, men der ingen bunddyr eller småfisk at se, og det overraskede mig en del vejrforholdende og solen taget i betragtning.

Tre fluefiskere kom ned til stranden, og jeg kunne se en hvid bil parkeret derovre. Ingen linekurve. Hvis de kan, så kan jeg vel også. Derfor tilbage til bilen, ind med spindegrejet og frem med fluestangen igen. Vinden var flovet en smule, og det gik faktisk, selv om der meget tit kom kludder i skydelinen. Kastene var lidt kortere end ellers, men okay, og jeg fik et par hyggelige timer med fluestangen.

2. marts den blå sten Med vinden i nordvest måtte det blive under skydebanerne, og ved halv to siden var der parkeret ved surftklubben, og så gik det derudaf.
Det var højvande, burde være faldende ifølge DMI, men stadig så højt, at man måtte vade uden om træerne. Inde på skyde-terrænet var vandet uklart af svæveler inde ved strandbredden, men lidt længere ude end vadedybde, var det okay. Lidt uklart giver ikke dårligere fiskeri her, siger de, jeg har snakket med herude, så det var med pæne forventninger, at der blev rigget til, medens teen langsomt fik drikketemperatur.
Uklart vand og en Salty Finn plejer at være en god kombination og det blev derfor dagens start. Lidt træls var det at vade på de glatte sten, den megen ler i vandet lægger sig på stenene og gør dem glatte. Når vandet så er lergult, er sigtdybde en by i Rusland, og man må træde med forsigtighed og føle sig frem, så man ikke mister fodfæstet.
Det blev et par dejlige, men fiskeløse timer. Vandet målt til 4-5 grader mod de seks ved Lille Afrika dagen før. Gik og funderede lidt under fiskeriet. Har læst Steen Ulnits' nye bog "Havørred" og har set de to nye DVD'er "Havørredens hemmeligheder", har nogen sympati for Ulnits' udsagn, om at havørreden stort er altædende og tager det, der kommer, når den vil æde, stort og småt, biologens ord med vægt op mod den kunstfærdige fremlægning på DVD'erne, hvor Thomas gør en del ud af imitation og bevægelsesmønstre, og hvem har ret? Der skal ikke herske tvivl om, at det sjovere at binde fluer til Thomas' fiskeri end det er til Steens, og derfor afspejler flueæsken begge filosofier. Måske er det dovenskaben, der får mig til at tro mere på biologen.
DVD'en har et kapitel med kasteinstruktion, hvor Erik Kyrping gennemgår fluekastet på en forståelig og instruktiv måde. Det kan anbefales at se det, og prøv så at have det på øjenlåget næste gang, du står derude. Erik er mesterlig, når han deler kastet op i de små step og detaljeret fortæller, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, og hvorfor!

Jagtslottet.

Det yderste hegn.

3. marts Wedelssborg. Det er Michaels skyld. han mailede, om det ikke snart var tid til en tur til Husby, men vi skulle til fødselsdag, og det gav ikke plads til en længerevarende tur. Vinden skulle gå i øst ifølge vejrudsigten.
Da jeg vågnede tidligt, så gjorde jeg det. Fik lavet te og lynpakket det hele, et hurtigt stop hos bageren, og afsted gik det ned til Husby Strand. Det var tåget, vandet var spejlblankt, og der var ingen vind overhovedet. Heller ingen andre fiskere for den sags skyld. Den lille spindestang blev rigget, rygsækken på, og så travede jeg ud mod hovedet, kastede lidt ved pynterne, men mærkede ikke noget. Ved nitiden begyndte tågen at lette, og der kom lidt vind, som riflede overfladen. Det gav en halv times god fiskeri med fluestangen, og så ebbede det ud. De næste par timer var der ikke et hug. Fluegrejet blev pakket sammen. Det var tid at komme hjemover.
Vandet begyndte langsomt at stige, og ved den første pynt efter hegnet var der en følger, som vendte helt inde ved bredden. Rygsækken kom af, men den var væk. Et par mindre fisk var med inde, men det var henne ved den første pynt efter sidste hegn, at der kom liv i sagerne. Fine følgere, sikkert samme fisk, fulgte med helt ind, men vendte, og jeg fik den ikke. Der ville sikkert have været et godt fiskeri iden stigende vandstand, men, men... fødselsdagen ventede.

4. marts fernisering Sidste år flyttede Fish&Outdoor ind i Danmarksgade, og jeg dumpede ind for sige til lykke med de nye omgivelser.
Fritz Havshøivar der, og han viste mig de fine akvareller, som pyntede i forretningen, og det blev til en hyggelig snak. Da jeg i år var inde med en kalender, gav han mig en invitation til fernisering i Pakhuset.
I dag var Ida og jeg derinde. Ferniseringen blev indledt med keyboard koncert af elever fra Den Kreative Skole, og herefter var der taler forud for besigtigelsen. Fritz maler naturalistisk og abstrakt med motiver fra de norske fjelde, og det var en fin udstilling af hans værker.
Fik lige listet muldvarpen op af lommen, og nu har jeg et par af hans små malerier herhjemme. De skal sandsynligvis op i sommerhuset, hvor de passer fint til himmel og hav.
Lystfiskeriet bringer mange glæder med sig, somme tider også glæder, som slet ikke har med fiskeri at gøre. Tak Fritz.

Ida tog et par billeder af mig i kajakken.

Fluefisker ved pynten

10. og 11. marts i kajakken. Rigtige forårsdage, temperaturer over 10 grader, sol og blæst. Fredag aften blev tagbøjlerne sat på og kajakken taget ned fra vinterophængningen under carporttaget, nu skulle der sejles. Der var læ neden for sommerhuset, en stakket frist, for rundt om Hagens blæste hårdt, i modvindens stød var der ingen fremdrift, og der skulle padles nøjagtigt for ikke at blive grebet i de hårde vinde.
Der var langt til læ inde under skrænterne i bugten, og belønningen var en rolig drift langs kysten med gode muligheder for fiskeri. Det gamle ord om, at når lystfiskeren har fri, så holder fiskene også fri, har stadig gyldighed, både lørdag og søndag var der ingen kontakt. Der var rig lejlighed til at kigge i vandet under fiskeriet, og der intet at se, ingen rejer, ingen småfisk, ingen fødeemner til ørrederne. Temperaturen var 7 grader, og alt burde være optimalt.
De andre fiskere, jeg mødte, havde heller ikke set eller mærket noget. De to ture i kajakken må derfor bære belønningen i sig selv, og det var skønt at føle, at nu var foråret kommet. Sommerhuset er ved at være klart, der er vand på, strøm på, der er renset op udenom og rengjort indendørs. Velkommen forår.

24. marts ved Husby Strand. Tyskerne er over os - også de er kommet tidligere. To biler parkeret ved stranden, alle med tyske plader, en tredje kommer og parkerer. Vi rigger til i tavshed, og jeg begynder at gå derudaf.

Passerer tre andre tyskere på vej ud mod hegnet, alle fisker på det inderste stykke.Den sidst ankomne følger efter mig længere ud, men da jeg når færgen, er han stoppet op. Det bliver alligevel en god dag.
Vinden stod i øst og var frisk over klinten ude på Wedellsborg Hved, men nedenunder var de læ, og det var en smal sag at have lange kast med fluestangen. Vandet var ved at falde, da jeg kom, og efterhånden døde fiskeriet ud. Prøvede også uden held med den lille spinnestang.
Selv om fiskene ikke var til posen, så var det en skøn dag derude.