Marts veksler mellem vinter og forår
|
Så gik den skiferie, det var skønt at være hjemme igen, og nok var vi kun væk en uge, men det føltes som om foråret var kommet. Blomsterne i haven var vokset, vinterblomster stod i flor, påskeliljerne havde store knopper. Mandag eftermiddag blev der mulighed for at smutte hjem et par timer tidligere, og det gik stærkt med at få bilen pakket, for jeg kunne lige nå at smutte til Lille Afrika. Det var meget lavvandet, men det vidste jeg fra en gåtur ved stranden dagen før. Vejret var lidt omskifteligt, men heldigvis er temperatuiren nu så høj, at man slipper for at bruge hand-sker. Det har jeg aldrig rigtigt vænnet mig til. Jeg vadede ud ved bækken og kiggede i vandet, medens jeg vadede henad mod muslingebanken, men der var intet liv at se. Fiskede hen til den store sten, hvade et forsigtigt hug, men ingen fisk i hånden. Prøvede til sidst ude ved pynten en lille halv times. Resultatløst. Kørte til sommerhuset og tog presseningen af kajakken. Nu er det forår. Det var onsdag. Jeg skulle være ved læge kl. 14, og en halv time senere var jeg på vej til sommerhuset. Nu skulle kajakken i vandet. Omsider passede disponibel tid og vejret sammen, så det tegnede til en halv eftermiddag i solskin i kajakken. Så er det svært at være utilfreds. Jeg lagde min ultralette spinnestang i kajakken og sejlede om til Lille Afrika. Vinden var vest-nordvest, så der var modvind hele vejen og lidt bølger, men hvor var det skønt at være ude igen. Lørdag skulle rånydes. Den sidste weekend inden arbejdet kalder med skyde-dm'er de tre følgende weekends. Formid-dagen startede med, at der blev klargjort og lukket op for vand og strøm i sommerhuset, fordi i denne uge startede foråret også rent vejrmæssigt, onsdag var en skøn, skøn dag. Det skal dog siges, at lørdags-prognoserne blev nedgjort af virkeligheden med køligt vejr og kold eftermiddagsregn. En hurtigtvadende fisker kom, mens jeg drev over yderkanten af muslingebanken, effektiv var han, med en kort tohåndsstang, kast, tage skydeline ind, mens han vadede nogle skridt, op med skydehovedet i bagkastet og et nyt kast leveret. Ingen pjank med blindkast, hurtigt og kontant. Han vadede tæt på stranden, og mens jeg lå der, fik han fast fisk, som han landede. Jeg blev lidt forstyrret af en undermåler og så ikke, om det var udsætter. Kort efter fortsatte han i rask tempo, og da han var på vej tilbage, genudsatte jeg en ny undermåler ude på banken. |