Sverige
Turen til Sverige i 2003 blev en anderledes oplevelse, fordi vejret i den grad drillede.
Allerede på turen op langs Vänern fik vi de første meldinger fra Jan og Peter, som havde forladt Klareelven og var søgt nordpå. Det havde været for koldt, og der var ingen insektklækninger, og dermed intet tørfluefiskeri. Erik og jeg ville derfor kørte direkte til Idre for at fiske i Storåen og Sörelven.
Det indkøbte fiskekort blev ikke brugt, da det begyndte at regne. Dagen efter kørte vi til Tännas for at se, om vejret var bedre der. Det var det ikke, men det blev til hyggelig sightseeing og fluebinding i hytten. Efter en tre dage fiskede vi lidt i Funäsdalen og kørte så til Storsjöen. Her mødtes vi med Jan og Peter, og vi tog alle til Sölvbäckaströmmen om aftenen og den følgende dag. Der var et sparsomt tørfluefiskeri.
Erik og jeg kørte tilbage til Idre, og her regnede og stormede det i en tre dage, så det var totalt umuligt at fiske. Skt. Hans derhjemme i Danmark stormede også væk i aflysninger, så det var et skandinavisk problem.
Peter og Jan kom også nedover og slog teltet op ved Storåen. De sidste dage bød på et minimalt tørfluefiskeri ved Foskros og oppe ved "drømmestedet", og sammenfattet må turen siges at være plaget af dårligt vejr både før turen og under turen, så de mange tørfluer, der var bundet til de´svenske elve, kom næsten alle med hjem igen - ubrugte.
Alligevel var turen en oplevelse, og da den første skuffelse havde lagt sig, begyndte snakken at gå om turen næste år. Og der blev flere ture de kommende år, næsten altid til de samme steder, og der var en stor glæde ved at genopleve naturen, som er ganske unik. I 2007 var det dog en skuffelse at se, at naturens indbydende pletter til lejrslagning nu var blevet forbudte og afløse af regulerede, primitive teltpladser med lokum i skoven og sparebøsse til betalingen. Charmen og følelsen af vildmark forsvandt, og fortryllelsen også. En skam, men nok en naturlig udvikling foranlediget af mange mennesker i en sårbar natur.
Georg Christensen