En kort tur til Sverige

Afrejsen - 29. juli 2004

Det var henad halv ni om morgenen, jeg stod i ved kassen i Brugsen og var ved at betale de sidste indkøb til turen, da Erik ringede på mobilen. – Jeg har desværre lidt maveproblemer, så jeg kommer først lidt senere. Klokken havde da også passeret halv elleve, da han kom. Vi fik hurtigt pakket mit grej i bilen, og så gik det af sted.

Planlagt rute over de tre broer til Malmø, Gøteborg, Karlstad og Älvdalen. Eneste begivenhed på turen var, at vi måtte nedbremse ved elgpassage, men elgene var væk, så der blev ingen billeder ud af det. Ankomst til Älvdalen lidt før midnat, ingen hytte at få, og det endte med værelse på hotellet. Ikke en ringe start på ferien.

Fredag - 30. juli 2004

Et kig på Vesterdalselven viste, at der var ikke meget vand, og en fyr ved fiskecentrum fortalte, at der var en beskedent aftenfiskeri efter stallinger. Vi kørte lidt rundt og kiggede og endte med at køre til Idre. En flot tur op over fjeldene. Der blev købt et tredages fiskekort i Idre, handlet ind og så gik det mod Storåen. På turen op mod Fosskros kunne vi se, at vandstanden her også var lav i forhold til året før.

På pladsen oppe ved drømmestedet var vi helt alene og snakkede om, at det virkede helt forkert, for her op til weekenden burde der være biler overalt, men der var et lille antal campister, vi havde set på vejen op. Et kig på eleven bekræftede den lave vandstand. Never mind, vi slog teltene op og lavede lejr. Kaffe og frokost.

En lang gåtur om eftermiddagen med grundige kig på brinken, skoven og vandet var ikke ophidsende. Enkelte dyrespor og efterladenskaber, et par spottede mindre fisk, men intet spor af bæveren, ingen friske overgnavede træer, kun gamle stubbe. Det mest overraskende var, at der næsten heller ikke var myg i luften. Det var måske for varmt og for tørt.

Aftenfiskeriet var miserabelt. Ikke en fisk på tørflue og kun nogle småhug på nymfe.

Lørdag - 31. juli 2004

Vågnede ved godt 7-tiden, Erik sov tilsyneladende fast, og gik en tur over til søen på den anden side af vejen. Der var ingen tegn på fisk i søen. Det mest interessante var at se de spor, som myrerne havde lavet, en fasttrampet motorvej som i flere spor strålede ud fra myretuen. Nede ved elven kunne jeg på stenene se, at vandstanden var faldet yderligere i nattens løb, mindst 10 cm ifølge den våde stribe på stenene og sandsynligvis mere, bedømt efter hvor man kunne bedømme bund og sten.

Erik vågnede, da jeg lavede kaffe. Vi blev hurtigt enige om at det fiskemæssigt var tidsspilde at blive ved Storåen og aftalte at køre op til Sölvbäckaströmmen. Lejren blev hurtigt nedtaget og pakket, og så gik det til Idre, hvor Erik skulle gøre indkøb i souvenirbutikken, som har et udvalg af bedre smykker og souvenirs.

Vi kørte ad landevejen frem for at køre tilbage over Fosskros, men denne vej er ikke bedre end den anden grusvej, så det kunne såmænd være hip som hap. Turen var ret begivenhedsløs, og vi kom omsider til Fiskecentrum i Tännas, hvor vi naturligvis skulle ind og kigge på sagerne, men det blev kun til et par småindkøb. Der blev lige tid til lidt at spise, inden vi kørte videre, og vi morede os med at fodre ørrederne i søen med brødkrummer. Nej, vi fiskede ikke. Det var almindelig put and take, til 45 SEK plus 95 SEK pr. kilo. Vi kørte omkring Funäsdalen for at proviantere inden turen til Storsjöen.

Turen over Flatruet, som er Sveriges højest beliggende landevej, var som altid flot, og landskabet havde ændret karakter efter den seneste tids varme og tørke. Flot, men alligevel en lang tur ind til Storsjöen, hvor vi ankom midt på eftermiddagen. Vi fik en hytte og fik købt fiskekort.

Tidligt på aftenen kørte vi ud til Sölvbäckaströmmen for at besigtige pladserne. Igen blev vi overraskede over, at der ikke var andet en få fiskere derude, i en weekend med godt vejr, og det var et dårligt tegn.

Vi startede nede ved Elgedan, hvor der stod nogle småfisk og ringede, et par lidt større sprang, men der var ingen store fisk at fisk. Erik vadede ud ved udmundingen i søen for at prøve med tørflue, og jeg startede med tung nymfe på den første del af elven, fik et enkelt hug i et strømlæ og prøvede så det sidste stykke før udmundingen, men mærkede kun helt små fisk. Erik havde heller ikke større succes, og vi kørte op til Björnhån.

Erik gik op oven for øen, og jeg gik nedad for at vade over, men opgav, fordi stenene var store og glatte. Gik i stedet op til Erik og vadede ud for at affiske renden langs øen, først med nymfe og siden med tørfluen, Hele tiden prøvede småyngel at tage fluen, uden dog at kunne. På Eriks forespørgsel prøvede jeg at vade helt over til øen, og det kunne sagtens lade sig gøre, hvor renden fladede lidt ud. Turen rundt om øen viste, at der havde være bævere der, om end ikke for nyligt.

Da vi i mørkningen konkluderede aftenens fiskeri lød det på, at fiskene var væk, nok trukket ud i søen, at der kun var få vårfluer og så at sige ingen døgnfluer, kort sagt et helt forkert tidspunkt at være her. Tilbage i campen var det rart at have en hytte, og det var tiltrængt med at bad ovenpå en svedig dag.

Søndag - 1. august 2004

Vågnede ved halv 7-tiden, Erik var vågen, da jeg kom tilbage fra toilettet. Snakken under morgenkaffen endte i en enighed om at tage hytten for en nat mere og se Rövran-elven. Vi kørte midt på formiddagen, og det tog lang tid at komme derud, Erik mente, at vi nu var udenfor området, men det mener jeg ikke, at vi var. Rövrans vandføring var også beskeden, så vi fiskede ikke men kørte ned til Sölvbäckaströmmen, hvor vi kørte gennem hele området og fik set alle pladser ned til elvens udløb i den store sø.

Vi kørte tilbage til Elgedan, hvor vi fiskede nogen tid, men uden succes. En medefisker fortalte Erik, at han dagen før havde fanget en stalling på 700 gr ved medefiskeri, men en enkelt var jo ikke meget at bryste sig af.

Vi var tilbage i hytten sidst på eftermiddagen, og vi pakkede bilen om aftenen, så vi var klar til at køre med det samme næste morgen.

Mandag - 2. august 2004

Lidt i ni forlod vi Storsjöens fiskecamp og kørte mod Funäsdalen med kurs mod Røros. Via Tännas til Idre, hvor vi ankom et par timer senere for at proviantere og købe lidt ind. Erik købte noget kogesæt, og jeg købte en wok.

Kurs mod Trysil, over grænsen, via Engerdal kom vi til Trysil, hvor vi gik en tur i byen for at få en pause. Elven var bred og lav, som jeg huskede den, så det gik snart nedover mod Karlstad. Til at begynde med så elven tilforladelig ud, og vandstanden var rimelig, men der var stort set ingen insekter i luften.

Ved den svenske grænse havde nordmændene taget vandet fra elven og holdt det tilbage i en opstemning ved et kraftværk. Resten af turen langs Klareelven var en bedrøvelig affære, og da vi kom ned til Värmlandsporten kørte vi mod Göteborg. Et besøg hos Böjda Spön i Sunne blev der tid til, men ellers gik det hjemefter, lidt chikaneret af langsomtkørende trafik, færdselsuheld og tog.

Omsider kunne vi ved halv to-tiden læsse mine grejer af, og Erik kunne køre det sidste stykke hjem til Føvling.

Uden vand til fiskene, ingen fisk, uden insekter, intet fiskeri - og så kan man ligge så godt køre hjem.

Georg Christensen - 2004